- Nyheder
- Spar Nord Frederikssund henter ny privatrådgiver (1)
Spar Nord Frederikssund henter ny privatrådgiver
Spar Nord Frederikssund henter ny privatrådgiver
Christina Agerlin (41) er tiltrådt som ny privatrådgiver i Spar Nord Frederikssund. Christina skal medvirke til, at bankens kunder modtager kompetent og alsidig rådgivning.
Spar Nord Frederikssund har fra starten af april måned oprustet privatafdelingen. Hele byens bank kan nemlig byde velkommen til Christina Agerlin, der tiltræder stillingen som privatrådgiver.
- I samarbejde med gode kolleger vil Christina bidrage til den positive udvikling i afdelingen, udtaler Michael B. Tøgersen, direktør i Spar Nord Frederikssund.
- Christina tiltræder stillingen med 21 års erhvervserfaring i bagagen og fra en tilsvarende stilling i Danske Bank. Her har hun tilegnet sig flere værdifulde kompetencer, blandt andet inden for investering, pension og bolig. Det er således en stærk profil, som vi får med ombord på holdet, udtaler Julie Møller, afdelingsdirektør for privatafdelingen i Spar Nord Frederikssund.
- Spar Nord er en bank med nogle sunde værdier, som blandt andet omhandler personlig relation og god rådgivning. Det er et fantastisk team, jeg nu er en del af, og jeg glæder mig enormt meget til at tage godt imod de nye kunder. Jeg vil gøre mit bedste for at give dem den allerbedste oplevelse og hjælp til at nå i mål med deres ønsker og drømme, fortæller Christina Agerlin.
Privat bor Christina i Frederikssund sammen med sin kæreste og deres tre sammenbragte børn. Fritiden bliver blandt andet brugt på familie, venner, fitness, yoga og gåture i naturen.
Christina Agerlin tiltrådte stillingen pr. 1. april 2024 og er klar til at tage godt imod nye såvel som eksisterende kunder. Hun kan kontaktes på direkte telefon 9616 2209 eller mail cag@sparnord.dk.