Nykredit offentliggør købstilbud på Spar Nord. Er du kunde eller aktionær i banken, kan du læse mere om udmeldingen her →

Spar Nord Helsinge henter to erfarne og lokalkendte rådgivere

Spar Nords nye afdeling i Helsinge byder velkommen til de to første rådgivere. Det er privatrådgiver Sisse Christensen (42) og totalrådgiver Tina Holm (43), der fremover skal medvirke til at sikre borgere i og omkring byen kompetent og personlig rådgivning.

5929 Helsinge · Nyhedsrummet · Nye Raadgivere

Spar Nord Helsinge byder velkommen til afdelingens to første rådgivere, der på sigt bliver en del af et større team på syv rådgivere, som både dækker privat-, erhvervs- og totalrådgivning. Med en solid erfaring fra den finansielle branche og en stærk lokal forankring skal de fremover medvirke til at styrke relationerne til samt rådgivningen af bankens kunder i og omkring Helsinge.

Blandt de to rådgivere er Sisse Christensen, der kommer fra en stilling som privatrådgiver i Jyske Bank tidligere Handelsbanken. Sisse er en lokalkendt rådgiver, der har arbejdet 8 år i Helsinge. Med 20 års erfaring fra den finansielle sektor kan Spar Nords kunder se frem til en yderst kompetent profil, der nu tiltræder stillingen som privatrådgiver i Spar Nord Helsinge.

- Jeg ser frem til starte en helt ny afdeling med et erfarent og lokalkendt team, der skal tilbyde kompetent sparring for både privat- og erhvervskunder i byen. Det tiltaler mig meget at kunne være med til at starte en ny filial fra bunden, hvor fokus vil være på at tiltrække nye kunder, fortæller Sisse.

Spar Nord Helsinge har ligeledes styrket sit hold med Tina Holm, der kommer fra en stilling som privatrådgiver i Jyske Bank tidligere Handelsbanken. Tina kommer ligeledes med et stærkt lokalt kendskab, hvor hun også har arbejdet i byen i 8 år. Med 17 års erfaring fra den finansielle verden har Tina stor indsigt i maskinrummet, og hun bidrager derfor med en stærk profil til afdelingen.

- Jeg glæder mig til at starte en ny bank i Helsinge med et nyt stærkt og lokalt team, hvor jeg og mine kolleger vil se frem til at møde en masse nye kunder. Vi skal være byens nye lokale bank med lokalt engagement, hvor vi vil møde kunderne i øjenhøjde og tilbyde kompetent sparring indenfor privat og erhverv, fortæller Tina.

Hos Spar Nord Hillerød er der stor begejstring for udvidelsen af bankområdet. Direktør Kim Lüning udtaler selv:

- Beslutningen om at udvide bankområde Hillerød til Helsinge kommer til at spille en stor rolle for Spar Nord som helhed. Med et kompetent hold af rådgivere, der både kan dække privat-, erhvervs- og totalrådgivning, vil den nye afdeling bidrage positivt til Helsinges udvikling. Afdelingen bliver endvidere den eneste bank med erhvervsbetjening i Gribskov kommune.

Sisse Christensen og Tina Holm er begge tiltrådt i Spar Nord Helsinge pr. 3. april 2023. Er du interesseret i at få en snak med dem, kan de kontaktes på:

Sisse Christensen, 96161853, sich@sparnord.dk

Tina Holm, 96161852, tiho@sparnord.dk

Publiceret d.
4. april 2023