Spar Nord Helsinge støtter Annisse Idrætsforening

7817 Helsinge · Nyhedsrummet · Annisse Idræt

Spar Nord Helsinge har, på vegne af Spar Nord Fonden, overrakt en donation på 8.000 kroner til Annisse Idrætsforening.

Annisse Idrætsforening er en forening, hvor der er fokus på fællesskab og sportslige aktiviteter. Der er hold lige fra U8 til Senior.

Foreningens U8-hold har modtaget en donation på 8.000 kr. fra Spar Nord Fonden via Spar Nord Helsinge. Donationen vil blive brugt til spillertøj til U8-holdet.

- Vi er særdeles glade for, at vi på vegne af Spar Nord Fonden kan fortsætte med at støtte op om vores blomstrende foreningsliv. Annisse Idrætsforening tilbyder dets medlemmer mange gode muligheder, der værner om fællesskab og motion, udtaler Mimi Boed, afdelingsdirektør for Spar Nord Helsinge.

Hvis du er interesseret i at blive medlem i foreningen, kan du tilmelde dig via hjemmesiden herunder:

https://www.annisse-fodbold.dk/indmeldelse/

Publiceret d.
6. juni 2024