- Nyheder
- Spar Nord Hjørring fejrer fire jubilarer
Spar Nord Hjørring fejrer fire jubilarer
Spar Nord Hjørring fejrer fire jubilarer
I år markerer Spar Nord Hjørring en særlig begivenhed, da fire af bankens trofaste medarbejdere fejrer imponerende jubilæer.
Kundemedarbejder Anette Richter og afdelingsleder i personalebanken Pia Birk Andersen kan fejre deres 40-års jubilæum. Samtidig runder kunderådgiverne Tina Krogholm Degner og Mette Kristiansen 25 år i bankens tjeneste.
Anette afsluttede tiden som elev i Brønderslev, hvorefter hun har bestridt stillinger i banken i Aalborg, Aabybro, Frederikshavn og Hjørring. Hun har arbejdet med både privatkunder og erhvervskunder, men de fleste af årene har hun været supporter i banken. De sidste 12 år har hun samtidig været sekretær for direktøren i Hjørring og senest også boligansvarlig for hele bankområdet. Privat bor Anette i Brønderslev sammen med hendes mand Per.
Pia startede som kontorassistent, men hun blev ret hurtigt interesseret i bankverdenen, hvorfor hun tog en bankuddannelse og fik arbejde som privatkunderådgiver i Hjørring og siden i Sindal. Herudover tog Pia en lederuddannelse og blev siden afdelingsleder i Sindal, Tårs og har de sidste år været afdelingsleder i bankens Personalebank. Privat bor hun i Lendum sammen med hendes mand Johnny.
Tina tog efter elevtiden i Brønderslev til Hjørring, hvor hun efter en tur til Tårs- og Sindal-afdelingen nu er tilbage i Hjørring. Hun har alle årene været privatrådgiver og har skabt stor glæde blandt kunderne. Privat bor Tina i Højene med sin familie. Fritiden bliver blandt andet brugt på fysisk aktivitet såsom løb.
Mette blev udlært hos Egnsbank Nord, men hun valgte at skifte til Spar Nord Hjørring i 1999. Lige siden skiftet har hun bestridt stillingen som privatrådgiver, hvor hun har skabt stor tilfredshed blandt sine kunder. Privat bor Mette i Bagterp med sin familie. Sport har altid været en stor del af fritiden, hvor håndbold har været den store passion. I dag er både løb og padel blevet den store interesse.
Gennem årene har disse medarbejdere udvist en stor grad af loyalitet, professionalisme og engagement, der har været med til at forme bankens succes og skabe stærke relationer til kunder og kolleger.
Hele Spar Nord Hjørring ønsker Anette, Pia, Tina og Mette et stort tillykke med deres flotte jubilæer.