Spar Nord Hørsholm henter ny kundechef til privat

Christian Goth (56) tiltræder stillingen som ny kundechef, privat i Spar Nord Hørsholm, hvor han fremover skal medvirke til at styrke bankens rådgivning af privatkunder. Med sig har han over 30 års erfaring inden for den finansielle verden.

5652 Hørsholm · Nyhedsrummet · Christian (1)

Spar Nord Hørsholm har pr. 20. februar ansat Christian Goth som ny kundechef, privat. Fremover skal han sammen med afdelingen øvrige rådgivere sikre privatkunders interesser gennem en fortsat kompetent og personlig rådgivning inden for blandt andet bolig, investering og pension.

Med sig har Christian mangeårig erfaring fra den finansielle sektor. Han har været ansat i Nykredit det meste af sin karriere – senest som privatkundechef i Lyngby.

Christian ser særligt frem til at få en hverdag tættere på hjemmet i Hørsholm og arbejde i en bank, der vægter den personlige rådgivning og relationen med kunderne højt:

- Jeg ser meget frem til at arbejde i mit lokalområde samt arbejde i en bank, hvor den lokale forankring og engagementet i nærområdet er i højsædet, fortæller Christian Goth og uddyber:

- Vi skal fortsætte den gode udvikling, som Spar Nord Hørsholm har haft, hvor tilstedeværelsen i lokalområdet har haft stor betydning. Hertil skal vi opnå succes på flere parametre herunder være grøn på KPI tal, solid kreditbog, kundetilfredshed og naturligvis også sikre høj grad af medarbejdertilfredshed.

Privat bor Christian i Hørsholm med sin kone og William på snart 9 år. Christian har en stærk tilknytning til lokalområdet, og det afspejles blandt andet i fritiden, hvor han er en aktiv del af Hørsholm Bokseklub, vinterbadning i Nivå og golf i den lokale Kokkedal Golfklub.

Christian Goth er tiltrådt stillingen i Spar Nord Hørsholm pr. 20. februar 2023, og er derfor klar til at tage godt imod eksisterende såvel som nye privatkunder. Han kan kontaktes på tlf. 96 16 20 06 eller mail cgo@sparnord.dk.

Publiceret d.
21. februar 2023