Spar Nord Holbæk opruster med ny kunderådgiver

7612 Holbæk · Nyhedsrummet · Pia

Pia Plambech Jensen (56) er tiltrådt stillingen som ny kunderådgiver i Spar Nord Holbæk. Her skal hun fremover medvirke til, at bankens kunder modtager kompetent og alsidig rådgivning.

Spar Nord Holbæk har ansat Pia Plambech Jensen som ny privatrådgiver. Fremover skal hun i samarbejde med gode kolleger bidrage til den positive udvikling i banken og sikre kundeoplevelser i særklasse.

Pia tiltræder stillingen med 37 års erfaring inden for den finansielle verden, og hun kommer fra en tidligere stilling som rådgiver i Arbejdernes Landsbank i Holbæk. Det er således en stærk profil, som Spar Nord Holbæk har fået med om bord på holdet.

- Jeg glæder mig meget til at blive en del af holdet her i Spar Nord Holbæk, hvor jeg sammen med mine gode kolleger vil gøre en forskel for kunderne. Jeg nyder at tale med kunder og rådgive inden for bolig, pension og investering, og jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe kunderne med at få deres drømme og ønsker opfyldt, udtaler Pia Plambech Jensen.

Privat bor Pia i Holbæk, og fritiden bliver blandt andet brugt på familie, venner, yogaferie og storbyferier. Derudover er hun medlem i Zonta, som er et kvindenetværk, hvor kvinder hjælper kvinder og piger rundt omkring i hele verden i forhold til rettigheder, uddannelse mv.

Pia Plambech Jensen tiltrådte stillingen pr. 1. april 2024, og hun er således klar til at tage godt imod nye såvel som eksisterende kunder. Hun kan kontaktes på telefon 5945 4205 eller mail pipl@sparnord.dk.

Publiceret d.
16. maj 2024