- Nyheder
- Spar Nord Holstebro byder velkommen til ny privatrådgiver
Spar Nord Holstebro byder velkommen til ny privatrådgiver
Spar Nord Holstebro byder velkommen til ny privatrådgiver
Jeppe Amstrup Vejlgaard er tiltrådt stillingen som ny privatrådgiver i Spar Nord Holstebro. Han skal fremover medvirke til at sikre bankens kunder kompetent og alsidig rådgivning.
Maj måned har budt på en forstærkning af holdet i Spar Nord Holstebro med Jeppe Amstrup Vejlgaard, der er tiltrådt stillingen som ny privatrådgiver. Her skal han fremover i samarbejde med kompetente kolleger bidrage til den positive udvikling i banken og tilbyde kunderne rådgivning i særklasse.
Jeppe kommer fra tidligere stillinger som privatrådgiver i SpK Balling og Kronjylland, hvor han blandt andet har været ansvarlig for SDC Advisor og fokus på unge kunder. Det er således en stærk profil, som Spar Nord Holstebro får med om bord på holdet.
- Jeg glæder mig til at blive en del af et stærkt team i Holstebro, og jeg ser ligeledes frem til at møde kunderne i øjenhøjde. Mit primære fokus vil være at skabe en god relation til mine kunder, hvor jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dem med at få opfyldt deres drømme og ønsker, fortæller Jeppe Amstrup Vejlgaard.
Privat bor Jeppe i Sunds, nord for Herning, sammen med sin kone Pernille og deres 4-årige datter Signe. Fritiden bliver blandt andet brugt på familie, venner, løbeture og padel tennis.
Jeppe Amstrup Vejlgaard er tiltrådt stillingen pr. 1. maj 2024, og han er derfor klar til at tage godt imod nye såvel som eksisterende kunder. Han kan kontaktes på telefon 9616 1113 eller mail jeam@sparnord.dk.