Spar Nord i Mariagerfjord strategisk partner for Europafolkemødet i Mariager

7799 Hadsund · Nyhedsrummet · Europafokemødet

Danmarks europæiske politiske folkemøde, Europafolkemødet, løber af stablen i Mariager d. 30. maj 2024. Her deltager Spar Nord som strategisk partner.

Europafolkemødet i Mariager er stedet, hvor alle kan mødes og diskutere Europas fremtid, finde styrke i mangfoldighed og samtidig nyde de mange oplevelser med glæde, musik og underholdning.

Det foregår 30. maj til 1. juni 2024 – weekenden før Europaparlamentsvalget. Politikere vil flokkes omkring i byen og gøre klar til at sætte gode samtaler og dybe diskussioner i gang.

- Vi ser meget frem til at deltage i Europafolkemødet, hvor lokalbefolkningen kan indgå i spændende demokratiske diskussioner om Europas fremtid. Vi håber rigtig mange mennesker vil kigge forbi så byen kommer til at summe af liv, debatter og kulturelle aktiviteter, herunder med musik og foredrag, fortæller Frank Kristensen, direktør for Spar Nord Mariagerfjord området

Europafolkemødet i Mariager har fokus på samtalen. Fremfor at lade politikere og eksperter belære deltagerne fra en scene på behørig afstand af publikum, inviteres der til samtaler, hvor det er dig, der stiller spørgsmålene, og hvor din mening tæller og kan blive hørt af eksperter og politikere.

Publiceret d.
30. maj 2024