- Nyheder
- Spar Nord Køge Bugt i overraskende co-branding samarbejde med Airtox
Spar Nord Køge Bugt i overraskende co-branding samarbejde med Airtox
Spar Nord Køge Bugt i overraskende co-branding samarbejde med Airtox
Hos hele byens bank har Airtox’s innovative branding gjort et stort indtryk.
Airtox har i løbet af de seneste år slået sig fast som en markant aktør på sikkerhedsskomarkedet og erobrede hurtigt over 50 % af markedet med en dristig brandingstrategi, der kombinerer elementer fra krigs- og sportsverdenen.
En række møder imellem Airtox-ejer Henrik Wingaard-Madsen og direktør Jesper Køster fra Spar Nord Køge Bugt inspirerede til en ”Airtox – powered by Spar Nord – kampagne” i Køge og Solrød.
Resultatet er en utraditionel kampagne, hvor bankens rådgivere optræder i Airtox sikkerhedssko med sloganet "UPGRADE NOW" – et tilbud til nye erhvervskunder, der når de skifter bank til Spar Nord, nu kan få et gavekort på 1.000 kroner per medarbejder til køb af Airtox-sikkerhedssko.
Direktør Jesper Køster ser samarbejdet som en måde at adskille sig fra andre banker. Han udtaler således:
- Bankernes produkter ligner hinanden, men vores rådgivere gør hele forskellen. Med Airtox-reklamerne viser vi, at Spar Nord og deres rådgivere tør være anderledes og modige. Vi går op i både kundernes og bankens sikkerhed – og Spar Nord Køge Bugt tør godt at have lidt kant.
Samarbejdskampagnen er i gang i Køge og Solrød og løber over de næste seks måneder.