Nykredit offentliggør købstilbud på Spar Nord. Er du kunde eller aktionær i banken, kan du læse mere om udmeldingen her →

14. januar 2021
Korsør

Spar Nord Korsør henter erfaren privatrådgiver

Gitte Mikkelsen (50) er i det nye år tiltrådt stillingen som privatrådgiver i Spar Nords nye afdeling i Korsør. Med sig har hun 30 års erfaring fra den finansielle verden.

Gitte Kristensen

Spar Nord Korsør har ansat Gitte Mikkelsen som ny privatrådgiver, hvor hun med sine mange års erfaring for den finansielle verden skal sikre bankens privatkunder alsidig og kompetent rådgivning i samarbejde med sine kolleger i afdelingen.

Gitte Mikkelsen kommer fra en stilling som privatrådgiver i Jyske Bank i Korsør, hvor hun har været i de seneste 26 år. Som en rutineret privatrådgiver med en bred viden inden for blandt andet pension, investering og boligfinansiering bidrager Gitte derfor med en stærk profil til Spar Nord Korsør.

Selv ser Gitte frem til at få det lokale mindset i Spar Nord til sin hjemmebane i Korsør, hvor hun har boet hele sit liv:

- Jeg ser frem til en ny spændende hverdag med opstart af en helt ny lokal afdeling i et rigtigt spændende område, fortæller hun.

Privat bor Gitte i Korsør med sin mand Morten. Sammen har de to voksne børn på henholdsvis 18 og 24 år, hvor kun den yngste stadig er hjemmeboende. Når fritiden ikke bruges på familie og venner, så går tiden med gode gåture og fitness, hvor Zumba og ’Stram op’ er favoritterne.

Gitte er tiltrådt stillingen i Spar Nord Korsør pr. 1. januar 2021, og hun er derfor klar til at tage godt imod nye såvel som eksisterende privatkunder. Hun kan kontaktes på tlf. 9616 2053 eller e-mail gim@sparnord.dk.

Afdelingen i Korsør forventer at kunne slå dørene op i sine fysiske lokaler i andet kvartal 2021. Indtil da vil Gitte sammen med sine kolleger i Spar Nord Korsør have sin daglige gang på Mariendals Alle i Slagelse.