Spar Nord Leasing opruster med ny kundechef

Casper Kehlet Christensen (36) er tiltrådt som ny kundechef i Spar Nord Leasing. Med sig har han 10 års erfaring med erhvervsleasing.

5677 Leasing · Nyhedsrummet · Kundechef Erhverv

Spar Nord Leasing har ansat Casper Kehlet Christensen som ny kundechef. Han skal fremover sammen med de øvrige kundechefer bidrage med alsidig og kompetent rådgivning inden for leasing af landbrugs-, entreprenør- og transportmateriel.

Casper er uddannet i finansiel rådgivning og kommer fra en stilling som salgs- og leasingrådgiver hos henholdsvis MAN Truck & Bus og Iveco. Det er derfor en stærk profil, som Spar Nord Leasings kunder nu får glæde af.

- Jeg ser meget frem til at blive en del af Spar Nord og et kompetent team, som er nærværende hos kunderne og synlige i lokalområderne. Mine ambitioner er at yde bedst mulig service, og bidrage så meget jeg kan i de forskellige bankområder, fortæller Casper Kehlet Christensen.

Derudover kommer Casper med en stor erfaring inden for bilbranchen, som han ser frem til at bidrage med:

- Jeg har en stor interesse i den finansielle del, samt regnskabsanalyse af virksomheder og mener jeg kan bidrage med min erfaring inden for bilbranchen med interesse og indsigt i biler og maskiner.

Privat bor Casper i Hornbæk med sin kone Line og deres datter på 5 år og søn på 1,5 år. Fritiden bliver blandt andet brugt på at løbe trailløb. Derudover elsker Casper havet, som han nyder på forskellige måder året rundt, hvor han både bader, sejler og fisker.

Casper Kehlet Christensen er tiltrådt stillingen pr. 1. november 2022. Han kan kontaktes på tlf. 2527 1498 eller mail cakc@sparnord.dk.

Publiceret d.
1. februar 2023