- Nyheder
- Spar Nord Løgstør opruster med ny privatrådgiver
Spar Nord Løgstør opruster med ny privatrådgiver
Spar Nord Løgstør opruster med ny privatrådgiver
Marie Søndergaard Rosgaard (28) er tiltrådt stillingen som ny privatrådgiver i Spar Nord Løgstør. Her skal hun fremover medvirke til, at bankens privatkunder fortsat modtager kompetent og alsidig rådgivning.
Starten af marts måned har budt på en forstærkning af privatafdelingen i Spar Nord Løgstør. Marie Søndergaard Rosgaard er nemlig tiltrådt stillingen som ny privatrådgiver. Her skal hun fremover, i samarbejde med et stærkt hold af rådgivere, bidrage til den positive udvikling i banken.
Marie kommer blandt andet fra en stilling som privatrådgiver i Sparekassen Danmark, og senest som Property assistent i Deas, hvor hun har siddet med ansvar for udarbejdelse af lejekontrakter, flytteopgørelser mm. Det er således en stærk profil, som Spar Nord Løgstør får med ombord på holdet.
- Jeg glæder mig meget til samarbejdet med både kolleger og kunder i en bank, hvor den lokale tilstedeværelse er i højsædet. Jeg ser frem til at kunne hjælpe kunderne med at få indfriet deres ønsker og drømme, fortæller Marie Søndergaard Rosgaard.
Privat bor Marie i Aarestrup sammen med kæresten og deres to børn på henholdsvis 3 og 6 år. Fritiden bliver blandt andet brugt på familie, venner, håndbold og den lokale friskole Gregers Krabbe, hvor hun sidder med i bestyrelsen.
Marie Søndergaard Rosgaard tiltrådte stillingen pr. 1. marts 2024, og hun er derfor klar til at tage godt imod nye såvel som eksisterende kunder. Hun kan kontaktes på telefon 9666 0657 eller mail maro@sparnord.dk.