Nykredit offentliggør købstilbud på Spar Nord. Er du kunde eller aktionær i banken, kan du læse mere om udmeldingen her →
- Nyheder
- Spar Nord Næstved er nomineret til Byens Bedste pengeinstitut 2021
Spar Nord Næstved er nomineret til Byens Bedste pengeinstitut 2021

Så er det igen tid til, at Næstved skal kåre byens bedste pengeinstitut, og i år er Spar Nord med i kapløbet om den prestigefulde pris.
Det drejer sig ikke om at kåre det pengeinstitut, der faktuelt og beregnet har den økonomisk bedste vare på hylden, men i stedet det sted, der i det store billede gør en forskel for sine kunder og sit lokalområde.
Det er billedet på det pengeinstitut, der skal kåres til Byens Bedste i 2021. Det er nemlig i høj grad et spørgsmål om tillid, når vi vælger bank. Selvfølgelig betyder gebyrer og renter noget, men lige så afgørende er den personlige service, imødekommenhed og fleksibilitet.
Spar Nord Næstved er i år med i kapløbet om den prestigefulde pris. En nominering, de er meget stolte af, fortæller privatkundechef i Spar Nord Næstved Ken Vanggaard Fischer, der, sammen med medarbejderne, fik overrakt diplomet fredag den 8. oktober.
- Vi er utrolig stolte af at være nomineret til Byens Bedste pengeinstitut 2021 og byen kan se, at vi sætter handling bag ordene om vores ambition om at være Danmarks mest personlige bank. I Spar Nord Næstved vil vi gerne være hele byens bank, der gør en positiv forskel for kunder og lokalsamfund. Derfor støtter vi det lokale foreningsliv, og vi håber, at byen nu vil støtte os og stemme på Spar Nord, fortæller han og fortsætter:
- Synes du, at vi er byens bedste pengeinstitut, så vil vi være meget taknemmelige for, at du giver os din stemme på Byens Bedste 2021. Afstemningen slutter den 31. oktober.
Byens Bedste kåres inden for 15 forskellige kategorier og afsluttes med en brag af en fest for alle byens butikker lørdag den 6. november.