- Nyheder
- Spar Nord Nørresundby udvider med lokalkendt totalrådgiver
Spar Nord Nørresundby udvider med lokalkendt totalrådgiver
Spar Nord Nørresundby udvider med lokalkendt totalrådgiver
Mette Haunstrup Jensen (28) er tiltrådt stillingen som ny totalrådgiver hos Spar Nord Nørresundby. Her skal hun fremover hjælpe selvstændige erhvervsdrivende med at balancere privat- og virksomhedsøkonomien.
April måned er startet med en ny spændende tilføjelse til erhvervsafdelingen i Spar Nord Nørresundby. Her er Mette Haunstrup Jensen nemlig tiltrådt stillingen som ny totalrådgiver, og fremover skal hun i samarbejde med dygtige kolleger bidrage til den positive udvikling samt sikre bankens erhvervs- og privatkunder alsidig og kompetent rådgivning.
Mette tiltræder en ny stilling, men hun er ikke noget nyt ansigt i Spar Nord regi. Hun kommer nemlig fra en stilling som privatrådgiver i Spar Nord Vejgaard, hvor hun har været siden 2019. Det er således en lokalkendt samt erfaren profil, som Spar Nord Nørresundby får med ombord på holdet.
- Jeg ser frem til at blive en del af Nørresundby Erhverv. Jeg er glad og taknemmelig for muligheden, for at kunne udvikle mine kompetencer i Spar Nord. Jeg glæder mig ligeledes til at få et tæt samarbejde med mine kunder, så vi kan vokse sammen og få deres drømme gjort til virkelighed, fortæller Mette Haunstrup Jensen.
Privat bor Mette i Aalborg. Fritiden bliver blandt andet brugt på familie, venner, crossfit, fodbold, løb og rejser.
Mette Haunstrup tiltrådte stillingen pr. 1. april 2024, og hun er derfor klar til at tage godt imod nye såvel som eksisterende kunder. Hun kan kontaktes på telefon 9632 0635 eller mail mhj@sparnord.dk.