- Nyheder
- Spar Nord Østerbro opruster med ny privatrådgiver
Spar Nord Østerbro opruster med ny privatrådgiver
Spar Nord Østerbro opruster med ny privatrådgiver
Helle Lund (40) er tiltrådt som ny privatrådgiver i Spar Nord Østerbro, hvor hun fremover skal medvirke til at sikre bankens privatkunder alsidig og kompetent rådgivning.
Spar Nord Østerbro har ansat Helle Lund som ny privatrådgiver, der med sine 19 års erfaring inden for den finansielle verden skal medvirke til at styrke bankens position i det københavnske i samarbejde med sine kolleger i privatafdelingen.
Helle kommer fra en stilling som privatkunderådgiver i Handelsbanken, hvor hun gennem 16 år har rådgivet privatkunder i både Aalborg, Frederiksberg og på Østerbro. Her har hun blandt andet opnået bred erfaring inden for privatkunderådgivning med fokus på bolig og alt fra andelsbolig, ejerbolig, ejerlejlighed og sommerhuse. Med sin solide erfaring og brede viden bidrager Helle derfor med en stærk profil til Spar Nord Østerbro.
- Jeg ser meget frem til at blive en del af et stærkt team og et godt sammenhold i Spar Nord, hvor jeg vil give den bedst mulige service overfor mine kunder og hjælpe dem med at gøre deres boligdrømme til virkelighed, fortæller Helle Lund.
Privat bor Helle på Østerbro med sin mand og deres datter. Fritiden bliver blandt andet brugt på familie, venner, rejser, vandreture i naturen, hot yoga og salsa.
Helle Lund tiltrådte stillingen pr. 1. august 2023. Hun er derfor klar til at tage godt imod nye såvel som eksisterende kunder. Hun kan kontaktes på telefon 9616 2232 eller mail hld@sparnord.dk.