- Nyheder
- Spar Nord Randers byder velkommen til ny privatrådgiver
Spar Nord Randers byder velkommen til ny privatrådgiver
Spar Nord Randers byder velkommen til ny privatrådgiver
Jonas Solgård er tiltrådt stillingen som ny privatrådgiver i Spar Nord Randers. Han skal fremover medvirke til, at bankens kunder fortsat modtager kompetent og alsidig rådgivning.
Spar Nord Randers har fra starten af november forstærket teamet med tilføjelsen af en ny privatrådgiver. Jonas Solgård er nemlig tiltrådt stillingen, og han skal fremover i samarbejde med gode kolleger bidrage til den positive udvikling i banken.
Jonas kommer fra tidligere stillinger som privatrådgiver i Danske Bank og Realkredit Danmark, hvor han primært har haft til opgave at betjene bankens privatkunder inden for bolig samt pension. Det er således en kompetent profil, som Spar Nord Randers får med ombord på holdet.
- Jeg ser meget frem til at blive en del af et stærkt team her i Randers, og så glæder jeg mig til at møde mine nye kunder og forhåbentlig være med til at realisere deres planer og drømme, fortæller Jonas Solgård.
Privat bor Jonas i Randers sammen med sin kone og deres to sønner. Fritiden bliver blandt andet brugt på familie, venner, undervandsjagt, løb og gåture i naturen.
Jonas Solgård er tiltrådt stillingen pr. 1. november 2024, og han således klar til at tage godt imod nye såvel som eksisterende kunder. Han kan kontaktes på telefon 7225 0277 eller mail jsol@sparnord.dk.