Nykredit offentliggør købstilbud på Spar Nord. Er du kunde eller aktionær i banken, kan du læse mere om udmeldingen her →

15. marts 2021
Sydkysten

Spar Nord Solrød Strand byder velkommen til ny privatrådgiver

Michala Hviid Runchel (28) er tiltrådt som ny privatrådgiver i Spar Nord Solrød Strand, hvor hun fremover skal medvirke til at styrke bankens position i det østsjællandske.

Michala Sn.Dk

Spar Nord Solrød Strand har ansat Michala Hviid Runchel som ny privatrådgiver, hvor hun med sin brede viden inden for blandt andet investering, bolig og pension skal sikre bankens kunder alsidig og kompetent rådgivning i samarbejde med sine Solrød Strand-kolleger.

Michala er uddannet finansøkonom og har løbende suppleret med relevante og aktuelle uddannelser. Senest kommer Michala fra en stilling som privatrådgiver hos Sydbank, hvor hun havde ansvaret for ejendomsmæglersamarbejdet samt pension og forsikring.

Michala brænder for at skabe en god relation til sine kunder, og ser frem til at give solrødborgerne en lokal bank, hvor deres drømme kan blive til virkelighed:

- Jeg bor selv i Solrød Strand og kender derfor til byen og byens søde borgere. Jeg glæder mig meget til at være med til at give solrødborgerne en lokal bank, hvor de kan få opfyldt deres drømme, fortæller Michala Hviid Runchel og fortsætter:

- Jeg ser meget frem til at være en del af et stærkt og energifyldt hold, som kan gøre en stor forskel for Solrød-borgerne.

Privat bor Michala i Solrød Strand med sin mand Nicolai og deres to børn på 1 og 3 år. Michala og Nicolai er vilde med lange cykelture på deres racercykler og løbeture i Solrød Strands dejlige natur. Derudover nyder Michala at bruge meget tid sammen som familie, hvor de ofte tager på familieture, når de ikke er til fodbold eller svømning sammen med børnene.

Michala er tiltrådt stillingen i Spar Nord Solrød Strand pr. 1. februar 2021, og er derfor klar til at tage godt imod flere privatkunder. Hun kan kontaktes på tlf. 9616 2037 eller e-mail mhr@sparnord.dk.

Afdelingen i Solrød Strand forventer at kunne slå dørene op i sine fysiske lokaler i andet kvartal 2021. Indtil da vil Michala sammen med sine kolleger i Spar Nord Solrød Strand have sin daglige gang på Søndre Alle i Køge.