Nykredit offentliggør købstilbud på Spar Nord. Er du kunde eller aktionær i banken, kan du læse mere om udmeldingen her →

18. januar 2021
Sydkysten

Spar Nord Solrød Strand får ny privatkunderådgiver

Sanne Wiese (45) er tiltrådt som ny privatkunderådgiver i Spar Nord Solrød Strand. Med sig har hun over 20 års erfaring inden for den finansielle verden.

Sanne Wiese

Spar Nord Solrød Strand har ansat Sanne Wiese som ny privatkunderådgiver, der med sine mange års erfaring fra den finansielle verden skal sikre bankens privatkunder alsidig og kompetent rådgivning i samarbejde med sine kolleger i privatafdelingen.

Sanne Wiese kommer fra en stilling som privatkunderådgiver i Spar Nord Køge Bugt, og var forinden da i 13 år ansat som seniorprivatrådgiver i Nykredit med fokus på rådgivning af privatkunder inden for finansiering, investering og pension.

Med sig har Sanne en bankuddannelse, som hun i 2018 supplerede med en formuerådgiveruddannelse. Med sin solide erfaring og brede viden inden for privatområdet bidrager Sanne Wiese derfor med en stærk profil til bankens nye afdeling i Solrød Strand.

- Jeg ser frem til at være med til at starte en ny bank op i et fantastisk område, fortæller Sanne Wiese selv om sin nye stilling i Spar Nord Solrød Strand.

Privat bor Sanne i Strøby Egede med sin mand Jan, deres to drenge Emil og Benjamin på 16 og 20 år og familiens Golden Retriever Isa. Fritiden bliver brugt på havkajak, venner, familie og gode gåture.

Sanne er tiltrådt stillingen i Spar Nord Solrød Strand pr. 01. januar 2021, og er derfor klar til at tage godt imod flere privatkunder. Hun kan kontaktes på tlf. 9616 2035 eller e-mail saw@sparnord.dk.

Afdelingen i Solrød Strand forventer at kunne slå dørene op i sine fysiske lokaler i andet kvartal 2021. Indtil da vil Sanne sammen med sine øvrige kolleger i Spar Nord Solrød Strand have sin daglige gang på Søndre Alle i Køge.