Nykredit offentliggør købstilbud på Spar Nord. Er du kunde eller aktionær i banken, kan du læse mere om udmeldingen her →

18. marts 2021
Sydkysten

Spar Nord Solrød Strand udvider med ny kunderådgiver

John Jaller (56) tiltræder som kunderådgiver i bankens nye afdeling i Solrød Strand. Med sig har han 34 års erfaring fra den finansielle verden. Senest i Jyske Bank i Køge.

John Sn.Dk

Spar Nord Solrød Strand har ansat John Jaller som ny kunderådgiver, hvor han, med sine mange års erfaring inden for den finansielle verden, skal sikre bankens privatkunder alsidig og kompetent rådgivning i samarbejde med sine kolleger i afdelingen.

John Jaller kommer fra en stilling som privatrådgiver i Jyske Bank, hvor han har været ansat i de seneste 14 år. Som en rutineret kunderådgiver med en bred viden inden for blandt andet pension, investering og boligfinansiering bidrager John derfor med en stærk profil til Spar Nord Solrød Strand.

Selv ser John frem til at få det lokale mindset i Spar Nord til sin hjemmebane i Solrød Strand, hvor han har boet siden 1999:

- Jeg glæder mig til at gøre en forskel for borgerne i Solrød Strand og omegn. De fortjener en lokal og personlig bank, fortæller John Jaller.

Privat bor John i Solrød Strand sammen med sin kone Ina, deres to børn Thomas og Julie og deres boxer på 3 år. Når fritiden ikke bruges på familie, venner og rejser, så går tiden med hus, have og foldbold på stadion.

John er tiltrådt stillingen i Spar Nord Solrød Strand 15. marts 2021. Han er derfor klar til at tage godt imod nye såvel som eksisterende privatkunder. Han kan kontaktes på tlf. 9616 2038 eller e-mail jor@sparnord.dk.

Afdelingen i Solrød Strand forventer at kunne slå dørene op i sine fysiske lokaler i andet kvartal 2021. Indtil da vil John sammen med sine kolleger i Spar Nord Solrød Strand have sin daglige gang på Søndre Alle i Køge.