Nykredit offentliggør købstilbud på Spar Nord. Er du kunde eller aktionær i banken, kan du læse mere om udmeldingen her →
- Nyheder
- Spar Nord Solrød Strands første totalkunde: ”Jeg blev mødt af en bank, som interesserede sig for MIG og mit virke”
Spar Nord Solrød Strands første totalkunde: ”Jeg blev mødt af en bank, som interesserede sig for MIG og mit virke”

Klavs er i fuld gang med at istandsætte og renovere både privat- og erhvervsdelen i den 300 kvadratmeters store bolig. Hans totalrådgiver i Spar Nord Solrød Strand Morten Kielsholm fik et smugkig på processen, og er ikke i tvivl om, at det bliver rigtig godt.
Hurtige svartider, nærværende rådgivning og en beslutningsdygtig bank overbeviste Klavs Thiessen om at blive totalkunde i Spar Nord Solrød Strand. Her fortæller han om sine erfaringer med banken og årsagen til bankskiftet.
Mange gange er kassetænkning eller et afslag det, der får folk til at skifte bank. Men for Klavs Thiessen fra Solrød Strand var det oplevelsen af at føle sig overset og ignoreret i forbindelse med en vigtig forespørgsel.
Efter flere henvendelser til sin tidligere bank med et ønske om at købe et hus, hvor der både er plads til familielivet og klinikken ’Body Theraphy’ vendte banken ikke tilbage på hans forespørgsler. De kunne i hvert fald ikke tage stilling til, hvorvidt de ville holde et møde med ham. Det kunne Klavs ikke vente på, da der var flere interesserede købere. Han tog derfor kontakt til Solrød Strands nye bank – og det fik sat skred i sagen:
”Jeg er dybt imponeret. Allerede samme dag, som jeg havde henvendt mig til banken, fik jeg ’go’ til at købe huset. Det viser blot, hvor meget den lokale beslutningskraft har af betydning - også for bankens kunder. Samtidig var Spar Nord min redning. Var det ikke for dem, var handlen faldet til jorden, og mit projekt med at have praksis og familieliv samlet under et tag var aldrig blevet til noget.,” fortæller Klavs Thiessen, som med bankskiftet kan kalde sig for Spar Nord Solrød Strands første totalkunde.
Nærværende og menneskelig rådgivning
Klavs Thiessen oplevede allerede ved første kontakt til Spar Nord Solrød Strand en helt anden behandling og indgangsvinkel, end han havde oplevet i hans daværende bank. Netop dét har haft stor betydning:
”Det der betød allermest for mig var faktisk, at jeg blev ’mødt’ og lyttet til. Jeg kom igennem til et menneske og en bank, som interesserede sig for MIG og mit virke,”
Klaus Thiessen, Spar Nord Solrød Strands første totalkunde
I snakken med sin rådgiver i Spar Nord Solrød Strand blev han også introduceret for konceptet totalrådgivning, som indebærer, at man som selvstændig erhvervsdrivende har den samme bankrådgiver til at balancere ens privatøkonomi såvel som virksomhedsøkonomi. Et koncept, som i den grad tiltaler Klavs Thiessen:
”For en selvstændig erhvervsdrivende som mig giver det rigtig god mening at have den samme bankrådgiver til privat og erhverv. Dels giver det et langt bedre overblik over vores samlede økonomi, men det åbner også nye muligheder for at balancere og optimere begge økonomier,” siger han og fastslår samtidig, at han uden tøven vil anbefale Spar Nord Solrød Strand til andre.