30. august 2019
Aarhus

Spar Nord støtter Aarhus Festuge

Aarhus Festuge er lige om hjørnet – og igen i år er Spar Nord en af festugens faste sponsorer.

Spar Nord Aarhus_Aarhus Festuge.jpg

Når den årlige festuge i Aarhus skydes i gang fredag den 30. august, vil det igen være med Spar Nord som sponsor. Byen ventes at summe af energi, mennesker og spændende oplevelser for både børn, unge og ældre, og borgerne i Aarhus kan derfor se frem til en helt speciel stemning, hvor byrum og pladser forvandles til kreative og hyggelige oaser.

I forbindelse med Aarhus Festuge vil biografen Øst fra Paradiset og Cinema, som en helt ny dimension til ugen, dele en af de helt store filmoplevelser med borgerne i Aarhus. Koncertfilmen ”Stop Making Sense” spilles under åben himmel mandag den 2. september på Amfiscenen mellem Musikhuset og Aros. Filmforestillingen er muliggjort med støtte fra Spar Nord Fonden, som også står bag de åbne musikscener i Aarhus Festuge.

- Vi er stolte af, at Spar Nord Fonden har valgt at støtte det gode initiativ om at tilføre årets festuge en ny dimension med det storslåede Open Air-arrangement ved Amfiscenen mellem Musikhuset og AROS, fortæller direktør i Spar Nord Aarhus Erling Sørensen.

Filmforestillingen er blot en af mange aktiviteter til Aarhus Festuge, der er en af Nordeuropas største kulturfestivaler med mulighed for at opleve alt lige fra musik, kunst og dans til teater og børneaktiviteter. Der altså noget for enhver smag - uanset om man er til det velkendte eller til noget helt nyt.

Aarhus Festuge afholdes i perioden fredag den 30. august til søndag den 10. september 2019.