Nykredit offentliggør købstilbud på Spar Nord. Er du kunde eller aktionær i banken, kan du læse mere om udmeldingen her →
Spar Nord Viborg inviterer til Grøn Konference
Med en perlerække af eksperter og centrale talspersoner inden for den grønne omstilling på talerstolen inviterer Spar Nord Viborg til Grøn Konference 2020 den 17. februar.

Sammen med Viborg HK, VIBORGegnens Erhvervsråd og Viborg Innovation Fond afholder Spar Nord Viborg den 17. februar Grøn Konference med fokus på, hvordan vi sammen kan være med til at skabe en mere bæredygtig fremtid for os selv og vores nærmeste. Og du er hermed inviteret med.
Med indlægsholdere som Gitte Gylling Olesen, chefspecialist i bæredygtigt byggeri i Rambøll, Lars Møller, bankdirektør i Spar Nord, og Søren Pape Poulsen, partiformand i Det Konservative Folkeparti, er der linet op med en række af de mest centrale talspersoner, når det kommer til at sikre en mere bæredygtig retning inden for dansk erhvervsliv.
Tag derfor en ven eller en kollega under armen og brug dagen på at lade jer inspirere til, hvordan en grønnere hverdag kan se ud i dag og i fremtiden for dig og din virksomhed.
Konferencen finder sted mandag den 17. februar kl. 10.00-16.00 hos BDO Lounge på Tingvej 7, 8800 Viborg. Prisen er 295 kroner pr. person og inkluderer frokost. Tilmeldingsfristen er onsdag den 10. februar til kim@vhl.dk eller på tlf. 8662 9106.