- Nyheder
- Støtte til Allerød Musik- og Kulturskole
Støtte til Allerød Musik- og Kulturskole
Støtte til Allerød Musik- og Kulturskole
Spar Nord Allerød har uddelt et sponsorat på 10.000 kroner til Allerød Musik- og Kulturskole. Sponsoratet er øremærket til opførelsen af skolens begivenhedsrige teaterkoncert ”Dansen”, hvor en masse af skolens unge vil udfolde deres flotte talenter.
Med et sponsorat fra Spar Nord Allerød fremførte Allerød Musik- og Kulturskole årets teaterkoncert ”Dansen”. Forestillingen var fuld af livsglæde, energi og god musik, hvor publikum oplevede en masse unge fantastiske dansere, musikere, sangere og skuespillere.
Teaterkoncerten blev opført den 27. februar, 28. februar og 1. marts 2023. Og som stolt sponsor var Spar Nord Allerød glade for at kunne deltage i det begivenhedsrige arrangement. En begejstret Hatice Bakke, afdelingsdirektør i Spar Nord Allerød, fortæller selv:
- Vi værdsætter et lokalt forenings- og kulturliv. Det er med til at skabe trivsel og glæde og gør Allerød til et godt sted at leve og bo. Derfor er vi ekstra stolte over at være sponsor til Allerød Musik- og Kulturskole og deres opsætning af teaterkoncerten Dansen.
Allerød Musik- og Kulturskole rummer stolte traditioner og drømme om fremtiden. Skolen er for Allerøds børn og unge fra 0 til 25 år, der får tilbudt undervisning i mange slags musikinstrumenter, band og orkesterspil, sang og kor samt dans og drama.
Man tilmelder sig Musikskolen for én sæson ad gangen, men man kan altid i løbet af sæsonen ringe eller maile til skolen for at høre, om der er ledige pladser. Adressen er Lyngevej 198m, 3450 Allerød.