- Nyheder
- Støtte til ny padelforening i Gatten
Støtte til ny padelforening i Gatten
Støtte til ny padelforening i Gatten
Som en del af Spar Nords nye strategi har medarbejderne landet over fået mulighed for at give tilbage til lokale initiativer, foreninger og gode formål, der har en personlig betydning. Dette fik en ny padelforening i Gatten stor glæde af.
Kunderådgiverne Mioo Hathaw og Lenette Pedersen fra Spar Nord Aars har valgt at bruge deres lokale løfte til at støtte den nystartede padelforening, som er skabt i samarbejde med Aars Tennis Klub i Gatten, Himmerland.
Foreningen, der allerede tæller omkring 30 medlemmer i forskellige aldersgrupper, tilbyder både træning og turneringskampe. Støtten fra banken er gået til nye trænings- og kamptrøjer, der skal give et stærkt fællesskab både på og uden for banen.
Lenette Pedersen spiller selv i Aars Tennis Klub og har familiemæssige bånd til padelforeningen, mens Mioo har en nær ven, der er initiativtager til projektet. Derfor er de to kunderådgivere enormt stolte af at kunne støtte foreningen med deres lokale løfte til en samlet værdi af 10.000 kroner.