Nykredit offentliggør købstilbud på Spar Nord. Er du kunde eller aktionær i banken, kan du læse mere om udmeldingen her →

  • Nyhederarrow-right-1
  • Tillid og nærvær i højsædet: Spar Nord Løgstør ansætter ny privatrådgiver

Tillid og nærvær i højsædet: Spar Nord Løgstør ansætter ny privatrådgiver

9253 Løgstør · Nyhedsrummet · Marie Juel (1)

Marie Juel Nielsen er tiltrådt stillingen som ny privatrådgiver i Spar Nord Løgstør. Her skal hun fremover medvirke til, at bankens kunder modtager kompetent og alsidig rådgivning.

Spar Nord Løgstør har fra starten af april styrket deres team. De har nemlig ansat Marie Juel Nielsen, der tiltræder stillingen som ny privatrådgiver. Fremover skal hun bidrage til den positive udvikling i hele byens bank.

Marie kommer fra en tidligere stilling som privatrådgiver i en anden bank, hvor hun gennem mere end 18 år har erhvervet sig nogle værdifulde kompetencer og egenskaber, som Spar Nord Løgstør fremover får stor glæde af. Samtidig er hun god til at skabe relationer både inden og uden for markedsområdet, hvor hun har et bredt netværk.

- Jeg glæder mig til at møde både nye og eksisterende kunder i øjenhøjde, lære dem at kende, og rådgive dem ud ad en spændende vej. Samtidig ser jeg frem til at møde mine kolleger og skabe et godt dynamisk sammenhold, hvor vi ser muligheder og deler erfaringer samt kompetencer, fortæller Marie Juel Nielsen.

Privat bor Marie i Aars sammen med sin mand og deres tre sammenbragte børn. Fritiden bliver blandt andet brugt på familie, venner, håndbold, cykling, padeltennis og svømning.

Marie Juel Nielsen er tiltrådt stillingen pr. 1. april 2025, og hun er således klar til at tage godt imod nye såvel som eksisterende kunder. Hun kan kontaktes på telefon 9666 0679 eller mail marn@sparnord.dk.

Publiceret d.
1. april 2025