Vær opmærksom på din pensionsopsparing, hvis du går på deltid

Antallet af danskere, der i den sidste del af deres arbejdsliv går på deltid, er stigende, og det kan ifølge nye beregninger fra Spar Nord få stor indflydelse på pensionstilværelsen i forhold til, hvad man forventede inden overgangen til deltid.

160.000 danskere i alderen 55-64 år har i dag et deltidsarbejde ifølge tal fra Danmarks Statistik, og det er en stigning på 37 procent sammenlignet med 2015. Nedtrapning af arbejdstiden kan dog få stor betydning for din pensionsformue. Det hele afhænger dog af, hvad du forventer at få udbetalt som pensionist.

Ifølge nye beregninger fra Spar Nord vil en 55-årig dansker med 25 timer om ugen med en gennemsnitlig løn skulle indbetale 16.985 kroner om måneden – svarende til hele 66 procent af lønnen – til sin pensionsopsparing for som pensionist at kunne få udbetalt cirka 80 procent af en gennemsnitlig fuldtidsløn for aldersgruppen. Sigter en tilsvarende medarbejder i stedet efter 80 procent af den gennemsnitlige deltidsløn, skal du derimod kun betale knap 4.374 kroner månedligt, svarende til 17 procent.

- Prioritering er et nøgleord i denne sammenhæng. Ønsker du at gå ned i tid i den sidste del af dit arbejdsliv, men samtidig få udbetalt 80 procent af din tidligere fuldtidsløn i dit pensionsliv, så kommer du nok ikke uden om at skulle indbetale ekstra til din pension. Kan du derimod ’nøjes’ med en noget lavere månedlig ydelse som pensionist, så skal du ifølge beregningerne indbetale væsentligt mindre om måneden. Det er dog vigtigt at sige, at det forudsætter, at du gennem dit arbejdsliv har opbygget en gennemsnitlig pensionsopsparing for aldersgruppen, fortæller pensionskonsulent i Spar Nord Michael Mehlsen Sørensen.

Er du allerede på deltid, eller går du med overvejelser om at trappe ned, råder han derfor til, at du får lagt en plan for, hvordan du fortsat kan sikre dig den pensionisttilværelse, som du ønsker.

- Det er som udgangspunkt altid en god ide at få drøftet forventningerne til pensionistlivet, når du er midt eller sidst i halvtredserne. Det gælder uanset, om du er på deltid og fuldtid. Her er det vigtigt at få snakket om ønsker til blandt andet bolig, bil, fritidsaktiviteter, rejser og lignende. Det kan nemlig være afgørende for, at du i tide får lagt en god plan og undgår bristede forventninger senere.

Drosler du ned i tid med henblik på at blive på arbejdsmarkedet i flere år efter pensionsalderen, behøver du ikke nødvendigvis at betale synderligt meget mere ind til din pensionsformue. Det afhænger igen af, hvilket udbetalingsniveau du sigter efter, samt hvor mange timer og år du har tænkt dig at arbejde i, lyder det fra Michael Mehlsen Sørensen:

- Det er noget andet, hvis planen med at gå ned i tid er at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet hen over pensionsalderen. Du tærer ikke i samme omfang på din pensionsformue, hvis du har et arbejde ved siden af pensionen. Folkepensionens grundbeløb påvirkes ikke af den personlige indkomst, men skatteprocenten kan godt justeres afhængig af, hvor meget du tjener, siger han og tilføjer slutteligt:

- Men også i dette tilfælde er det vigtigt, at du får lagt en plan for din pension, så du har en nogenlunde idé om, hvor meget du skal spare op for at kunne få den pensionisttilværelse, du ønsker.

Tabel: Pensionsindbetaling for 55-årig på deltid (25 timer om ugen) og pensionsindbetaling på fuldtid

Kilde: Spar Nord

Om undersøgelsen
Beregningerne tager udgangspunkt i 2022-tal fra Danmarks Statistik for gennemsnitslønnen for personer i aldersgruppen 55-64 år.

Ud fra det har Spar Nord beregnet gennemsnitslønnen for en 55-64-årig dansker med 25 arbejdstimer om ugen samt hvor meget vedkommende skal indbetale hver måned til sin pension for at opnå en pensionsformue, der svarer til 80 procent af hhv. den gennemsnitlige fuldtidsindkomst og deltidsindkomst for aldersgruppen.

Den gennemsnitlige pensionsopsparing for aldersgruppen 55-59 år er også regnet med i analysen. Den er ifølge 2022-tal fra Danmarks Statistik 1.661.197 kr.

Beregningerne tager ikke højde for folkepensionstillægget. Det skyldes usikkerhed om, hvordan tillægget beregnes i fremtiden, når den givne person når folkepensionstidspunktet.