Velkendt ”due” flyver igen mod toppost i USA

Mens Donald Trump kæmper videre i håbet om at få taget det amerikanske valgresultat op i Højesteret, er den kommende præsident Joe Biden så småt begyndt at sætte sit hold til den nye administration.   

De finansielle markeder interesserer sig mest for valget af finansminister, og her tyder meget nu på, at Biden vil nominere den tidligere chef for den amerikanske centralbank (Fed), Janet Yellen, til posten. En nominering, som begge politiske lejre sandsynligvis vil kunne støtte op om, og som dermed med relativt stor sandsynlighed vil kunne godkendes i Kongressen. Sker det, bliver Yellen den første kvindelige finansminister i USA – ligesom hun i øvrigt var første kvindelige Fed-chef.

Yellen er af mange opfattet som en såkaldt ”due”. Duer er i økonomisk terminologi kort fortalt karakteriseret ved, at de ser bekæmpelsen af arbejdsløshed som deres absolut vigtigste opgave, hvorfor de typisk vil føre en mere lempelig pengepolitik end ”høgene”, der ser bekæmpelsen af inflation som det vigtigste.

Yellen har da også tidligere givet udtryk for hendes opbakning til en fortsat stor finanspolitisk støtte til økonomien og er som tidligere Fed-chef også en person, der vil kunne koordinere og optimere samarbejdet mellem finansministeriet og centralbanken og herigennem få den største sammensatte effekt på økonomien. Der vil eksempelvis være stor gensidig forståelse for, at Finansministeriet vil stimulere økonomien og bruge udstedelser af statsobligationer som finansiering, mens centralbankens bidrag til fremgangen vil være fastholdelse af en lav finansieringsrente.

Øget smitte – svagere aktivitet
På nøgletalsfronten bød den seneste uge på et par interessante målinger fra det tyske Ifo-barometer samt europæiske PMI-indikator. Begge pegede i retning af yderligere kortsigtet svaghed i den europæiske økonomi igennem fjerde kvartal som følge af de nye coronarelaterede nedlukninger i de store europæiske økonomier.

Det tyske Ifo-barometer er med sin undersøgelse blandt 9.000 tyske virksomheder et godt bud på Europas mest gennemgribende konjunkturanalyse, og som forventet var denne måneds tal præget af tilbagegang i sektorer som service og handel, mens også forventningerne til fremtiden drev nedturen.

Den let positive nyhed var, at målingen af den aktuelle aktivitet næsten ikke faldt sammenlignet med sidste måned. Det er dog formentlig en stakket frist med tanke på den nedlukning, vi pt. ser i det meste af Europa, hvor specielt Tyskland synes hårdest ramt.

Tallene vil med rimelig stor sikkerhed ikke gå upåagtet hen over det økonomiske departement i Den Europæiske Centralbank (ECB), som nu med endnu større sandsynlighed må forventes at nedjustere sine forventninger til væksten i både fjerde kvartal, hele 2020 og sandsynligvis også for 2021. ECB-stabens fremskrivninger på næste rentemøde den 10. december vil i øvrigt indeholde de første estimater på 2023. Her vil specielt forventningen til inflationen i 2023 komme i fokus.

I de seneste forventninger fra ECB’s økonomer fra september var der forventninger om en inflation på 0,3 procent i år, 1,0 procent i 2021 og 1,3 procent i 2022. Meget taler for, at den for det første kan blive nedjusteret for 2020 og 2021 og for det andet kun kommer en smule tættere på 2-procentmålsætningen, når forventningerne til 2023 annonceres.

Ovenstående vil – kombineret med en snarlig strategisk gennemgang af inflationsmålsætningen – blive definerende for den pengepolitik, som vil blive ført i Europa de kommende par år.