Vi er her stadig – bare mere digitalt end før

Vores hverdag er blevet vendt godt og grundigt på hovedet, og mens flertallet af danskerne er sendt hjem for at bekæmpe coronavirussen fra egen matrikel, så er det ikke ensbetydende med, at aktivitetsniveauet er faldet – nærmere tværtimod. For i disse uger jonglerer mange med rollen som forælder, underviser og medarbejder, hvor alle sejl er sat ind for at skabe de bedste forudsætninger for at få store og små gennem hverdagen og med mest muligt mod på morgendagen.

Der er også dem, som fortsat bevæger sig udenfor hjemmets rammer for at holde samfundet i gang – og fordi udførelsen af deres arbejde påkræver, at de møder fysisk op på deres arbejdsplads. De skal pludselig vænne sig til at skulle indordne sig en hverdag med langt flere retningslinjer og forholdsregler, så de ikke bliver udsat for unødig smittefare. Særligt sundhedssektoren og andre dele af det offentlige samt fødevarebutikkerne er blandt de områder, hvor medarbejderne indtager en nøglerolle for at holde hjulene i gang.

Også landets banker er blandt dem, der holder åbent, så danskerne fortsat kan få hjælp og rådgivning til deres økonomi. For regninger skal stadig betales og beslutninger for fremtiden stadig træffes. I Spar Nord Skive har medarbejderne taget godt imod forandringen, selvom den er lang fra den kundevendte hverdag, de er vant til, og de får det bedste ud af situationen, fortæller souschef Niels-Henrik Kjeldgaard:

- Vi har indrettet os med hver vores daglige struktur. Telefonerne er omstillede og ringer hjemme hos rådgiveren. Kunderne mærker dermed ikke, at de rådgives hjemmefra, ligesom der holdes flere onlinemøder. Rådgiveropgaven består dog i højere grad i at være proaktiv ud mod kunden for at gøre opmærksom på, at vi fortsat kan kontaktes, end normalt. Kunderne er glade for kontakten, og mange ser det som en tryghed at blive holdt i hånden i denne situation.

Han fremhæver, hvordan arbejdsforholdene også har dannet grundlag for nogle mere fleksible og effektive strukturer i hverdagen, som både gavner medarbejderen og kunden. Blandt andet har det stigende antal video- og telefonmøder vist sig at være en rigtig god mødeform for mange, da kunderne dermed ikke skal afsætte mere tid end nødvendigt for at møde op i banken, ligesom de kan have børnene hjemme og mad på komfuret samtidig.

Det kan kunderådgiver Anita Antonsen Skov skrive under på:

- Jeg har indrettet en arbejdsplads ved spisebordet, og her er der plads til, at børnene også kan sidde og lave deres skoleopgaver. På den måde kan jeg både hjælpe dem, men også sørge for at tage hånd om mine kunder og mit arbejde. For selvom vi forventede en lavere aktivitet i denne tid, så er det faktisk det stik modsatte, vi har oplevet. Der er godt gang i butikken, og kunderne har taget rigtig godt imod den nye mødeform. Samtidig er der mindre stress at spore for alle med børn, idet der hersker en helt anden ro på hjemmefronten.

For medarbejderne har det også givet anledning til at reflektere over vigtigheden i at omgive sig med gode kolleger og det sociale samvær i hverdagen, men det har de i Skive fundet en rigtig god løsning på i den her tid.

- Vi er i daglig kontakt med vores medarbejdere, der arbejder på distancen enten pr. telefon eller via virtuelle afdelingsmorgenmøder eller teammøder, og de udtrykker alle et behov for at kunne høre eller se sine kolleger i denne tid for ikke at få følelsen af at blive ladt alene på distancen. Som dagene er gået er der opstået stadig mere dialog kollegerne imellem fra hjemmearbejdsplads til hjemmearbejdsplads. Sagssparring foregår eksemplevis ofte online, hvor skærmene deles medarbejderne imellem, så alle har samme overblik.

Indtil nu er oplevelsen derfor, at der er rigtig mange gode ting at tage med fra de noget anderledes arbejdsforhold, hvor både kunder og kolleger har været positivt stemt, selvom tingene er blevet gjort på en lidt anden måde end normalt. Der skal dog heller ikke være tvivl om, at de er flere i banken, der glæder sig til at få deres normale hverdag igen. For nok er kvalitetstid med familien for nogen en mangelvare, men efter snart tre uger begynder man også at savne sin voksen- og alenetid, som Niels-Henrik Kjeldgaard udtrykker det med et smil.