Spar Nord er nu en del af Nykredit-koncernen. Er du kunde i banken, kan du læse mere om, hvad det betyder for dig →
Vi vil have større boliger – også i Svendborg
Mens antallet af boliger på over 175 kvadratmeter er steget med hele 15 procent siden starten af 10’erne, er antallet af boliger på under 50 kvadratmeter, til trods for adskillige år med en rekordtravl byggebranche, blot steget med 0,2 procent.

Ifølge analysen er der blevet markant flere af de større boliger. Nærmere bestemt 18.757 boliger mellem 150-174 kvadratmeter og hele 42.303 boliger på 175 kvadratmeter eller over. Det svarer til en stigning på 7,5 procent og 15 procent af henholdsvis de næststørste og de største boliger.
Denne udvikling gør sig også gældende i Svendborg Kommune, hvor boliger mellem 150-174 kvadratmeter er steget med 6 procent, og boliger på 175 kvadratmeter eller over er steget med 13,9 procent. I alt svarer denne stigning for de næststørste og de største boliger til 10,3 procent.
Udviklingen i antallet af landets mindste boliger har alt imens nærmest ligget helt stille. I dag er der således kun 377 flere boliger under 50 kvadratmeter end i 2010, hvilket svarer til en beskeden stigning på blot 0,2 procent. I Svendborg Kommune er denne stigning dog knapt så beskeden. Her ligger stigningen på 2,6 procent, hvilket dog fortsat er markant under niveauet for boliger mellem 150-174 kvadratmeter og over.
Af Ulrik Feveile Nielsen, Spar Nord Svendborg