Vil de lange renter fortsætte med at stige?

Udviklingen på obligationsmarkederne domineres lige nu af to modsatrettede kræfter, og det forventes at fortsætte lang tid endnu. På den ene side holdes de lange renter nede af ekstrem lempelig pengepolitik fra de store centralbanker, som ventes at fortsætte mange år frem, en lav inflation og de negative konsekvenser af pandemien for vækst og beskæftigelse.

På den anden side må det, i takt med udrulningen af vaccinationerne, forventes, at obligationsrenterne begynder at stige. Stigende aktivitet, faldende arbejdsløshed og et stort opsparet forbrugsbehov kan både presse inflationen og realrenterne op. Samlet set kan det lægge et opadgående pres på de lange renter. Den ekstremt store offentlige gældsopbygning, som følge af hjælpepakker verden over, kan potentielt også have samme effekt på obligationsrenterne.

Kræfternes påvirkning af den danske rente

Det var tilfældet fra april 2020 og året ud, hvor den første af de to modsatrettede kræfter dominerede både de tyske og danske renter. I perioden faldt renten på den 10-årige danske statsobligation således fra -0,02 pct. til -0,45 pct. Men efter vaccinationsudrulningen begyndte omkring nytår, har vi set stigende lange renter. Her midt i februar er den lange danske rente steget til -0,27 pct. – altså en stigning på 0,18 pct.point, hvilket måske ikke synes af meget, men som er nok til,  at det 30-årige 1 pct.-realkreditlån kom under kurs 100 og dermed åbnede for tilbud. Samtidig gjorde det 0,5 pct.-realkreditlånet uaktuelt for låntagere. Normaliseringen, den anden af de to kræfter, er altså begyndt at vise sig.

I USA har vi set en cirka dobbelt så stor rentestigning i år i forhold til Danmark, hvilket blandt andet skyldes større bekymring om inflationsudviklingen og bedre vækstudsigter end i Europa. Spørgsmålet er, om de lange renter vil fortsætte med at stige, og hvor det vil ende?

Forventninger til obligationsmarkedet

Vi forventer, at obligationsmarkedet 2021 temamæssigt vil veksle mellem ovennævnte modsatrettede kræfter, men at tendensen til højere renter bliver mere og mere dominerende som tiden går, og vi får tæmmet pandemien.

Vi forventer dog ikke markant højere lange renter i år i Danmark og Tyskland. At vi kun forventer moderate rentestigninger, skyldes flere forhold. Vi forventer således ikke, at inflationen vil overraske op ad allerede i år, men latent først senere. Samtidig er centralbankerne meget opmærksomme på de lange renter og ikke kun de korte styringsrenter. Dels for at sikre stabilitet og dels for at sikre de offentlige finanser kan klare den store gældsopbygning, som er kommet i kølvandet på de store hjælpepakker verden over.

Men selv om vi grundlæggende kun forventer, at de lange renter slutter året moderat højere end nu, forventer vi ikke, at vejen dertil nødvendigvis bliver jævn. Usikkerhed om pandemien og den fremtidige økonomiske udvikling kan sagtens give større skvulp i obligationsmarkedet i perioder.

Næste uges nøgletal

Onsdag kommer der flere spændende nøgletal fra USA. Om eftermiddagen får vi både tal for detailsalget og industriproduktionen, hvor førstnævnte har været udfordret af nedlukningerne, mens sidstnævnte har klaret sig forbavsende godt. Begge tal er centrale for, hvor godt USA kommer igennem coronakrisen.

Om aftenen får vi referatet fra det seneste rentemøde i Den amerikanske Centralbank (Fed). Som sædvanlig vil det blive nærlæst og studeret nøje. Denne gang vil fokus især være mod diskussioner om eventuel neddrosling af obligationsopkøbene, som har fyldt meget i finansmarkedet.

Fredag kommer PMI-indeks for Eurozonen, der måler temperaturen i både fremstillingserhverv og serviceerhverv ved at spørge virksomhedernes indkøbschefer. Alle tallene er foreløbige. Selvom nedlukningerne har skævvredet PMI-indeksene noget, har de alligevel stor værdi, da de giver en indikation af den aktuelle tilstand i økonomierne, mens pandemien raser.