Vil Europa følge i USA’s fodspor?

En positiv udvikling i inflationen og beskæftigelsen har fået Fed til at lufte tanken om at fremrykke en neddrosling af deres historiske opkøbsprogram. Spørgsmålet er, om ECB er klar til at følge trop? Og hvilke konsekvenser kan det få for de europæiske renter?

Med baggrund i et dobbelt pengepolitisk mandat i USA - rettet mod både inflation og beskæftigelse - har den amerikanske centralbank (Fed) igennem det seneste 1½ år ført en ultralempelig pengepolitik med rekordlave renter og et ekstremt opkøbsprogram, der har forøget centralbankens balance med hele 4.000 mia. USD siden marts 2020.

Inflationen har nu nået et niveau, hvor Fed føler, at de er i mål med det ene mandat. Samtidig er beskæftigelsen – ovenpå fredagens svage arbejdsmarkedsrapport - fortsat steget med 750.000 om måneden de seneste tre måneder. Men samlet er der dog fortsat 6 mio. færre beskæftigede end før Corona udbruddet!

Det har fået Fed til at lufte tanken om at fremrykke neddroslingen af det historisk store opkøbsprogram på 120 mia. USD om måneden. Neddroslingen vil fortsat være dataafhængig (og pandemi-afhængig), men det forventes, at den indikeres på rentemødet 22. september, annonceres på rentemødet 3. november og eksekveres med første reduktion pr. 1. december.

Fortsætter drøftelserne i europæisk regi?

Med sidste uges negative europæiske inflationsoverraskelse ventes rentemødet i den europæiske centralbank torsdag at løbe med al opmærksomhed. Interessen er særligt rettet mod, hvornår ECB anser betingelserne for en neddrosling af det europæiske opkøbsprogram opfyldt?

Det månedlige opkøb er fordelt på 20 mia. EUR i det såkaldte ”gamle” APP-program, der i varierende omfang har kørt siden 2015, og 80 mia. EUR i PEPP-programmet (”Pandemic Emergency Purchase Programme”), der er ECB’s opfindelse fra starten af pandemien. Et program, der er forøget og forlænget flere gange, og som aktuelt har et potentielt omfang på 1850 mia. EUR med månedlige opkøb på 80 mia. EUR.

Med 70 pct. af europæerne vaccineret, en pæn vækstoverraskelse i 2. kvartal og senest en stigende inflation er der meget, som taler for at ECB kommer til at diskutere omfanget og timingen af de pengepolitiske stimuli på mødet. En forventning, der styrkes af at de pengepolitiske beslutningstagere også har de nyeste såkaldte ”staff projections” til rådighed. De ventes at afspejle de seneste ugers udvikling og vise en opjustering af både vækst- og inflationsforventningerne.

Hvor lange er udsigterne til en neddrosling?

I den seneste opdatering af guidance på størrelsen og timingen på PEPP-programmet skrev ECB: “I betragtning af de økonomiske konsekvenser af pandemiens genopblussen … besluttede Styrelsesrådet at øge omfanget af det pandemisk opkøbsprogram med 500 milliarder euro til i alt 1.850 milliarder euro”. Køb under PEPP-programmet vil løbe frem til marts 2022 eller til [ECB] vurderer, at coronakrisefasen er slut”.

På mødet i marts blev følgende formulering tilføjet: "Baseret på en samlet vurdering af finansieringsforholdene og inflationsudsigterne forventer Styrelsesrådet, at opkøb under PEPP-programmet i løbet af det næste kvartal gennemføres i et betydeligt højere tempo end i de første måneder af dette år". Dermed gik ECB fra at købe for 60 mia. EUR til 80 mia. EUR i de efterfølgende måneder. Meddelelsen blev gentaget på mødet den 10. juni, og ECB forpligtede sig dermed til at købe for omkring 80 mia. EUR om måneden i juli, august og september.

På mødet i juli præsentere ECB deres ”strategiske gennemsyn” af pengepolitikken og annoncerede en (lille) ændring af det pengepolitiske mandat, der forhøjer inflationsmålet fra 1,9 pct. til 2,0 pct., og åbnede samtidig for en vis symmetri omkring målet, der i en periode kan ”tillade” en inflation en smule over 2 pct. Samlet set en annoncering, som rykkede en kommende renteforhøjelse et (yderligere) stykke ud i fremtiden.

Rekordlave renter en rum tid endnu

Sikkert omkring mødet torsdag er, at en renteforhøjelse ligger lang tid ude i fremtiden. Sandsynligvis på den anden side af 2024. Men interessant er, hvornår starten på neddroslingen på PEPP-programmet indikeres, og hvilke forventninger man efterfølgende kan have til programmet?

Kommer ECB med en overraskelse og rent faktisk annoncerer en neddrosling af opkøbene, så er det en af den slags begivenheder, der kan medføre lidt større rentebevægelser. Med fortsat global usikkerhed omkring styrken af den aktuelle styrke af coronaudbruddet er det dog mest sandsynligt, at ECB – og specielt chefen Christine Lagarde – vil ønske at gå på listefødder de kommende måneder. Det indikerer fortsat rekordlave lange renter en stund endnu.