Arv og testamente

Med et testamente er du garanteret tryghed for dig selv og din familie, når sandet i livets timeglas rinder ud. Et testamente kan blandt andet sikre, at dine værdier går til dem, du ønsker, når du dør. Vores samarbejdspartner Replik er specialister i at rådgive om, hvordan du sikrer dig og din familie. Og som kunde i Spar Nord får du gratis rådgivning. Desuden får StjernePLUS-kunder 30 % rabat på juridiske dokumenter. Og Stjernekunder får 15 % rabat på juridiske dokumenter.

5 Arv Og Testamente Stjerneplus.Png

Det kan Replik hjælpe dig med

Replik hjælper med en lang række juridiske dokumenter, fx testamente, ægtepagt, fremtidsfuldmagt, samejeoverenskomst, indbotestamente, min sidste vilje og børnetestamente.

2 · Arv Og Testamente · Stjerneplus

Er det de rigtige, der arver dig?

Hvad enten du er gift, ugift, har børn, bonusbørn eller ingen børn, er det en god idé at få papir på, hvad der skal ske, når du eller din partner dør. I hvert fald hvis du vil være sikker på, at det er de rigtige, der arver dig efter din død. Læs her, hvad der sker med din formue uden et testamente – afhængigt af din civilstand og familiesituation.​

👨‍👩‍👧‍👦 Ugifte par med børn

Uden et testamente vil hele din formue automatisk gå til dine børn, mens din samlever intet arver.
👫 Ugifte par uden børn

Når I ikke har børn, vil hele din arv gå til dine forældre eller søskende, mens din samlever intet arver.
👨‍👩‍👧‍👦 Ægtefæller med børn

Selvom I er gift, har jeres børn krav på deres del af arven, når den ene forælder dør. Det kan betyde, at den efterladte af jer ikke har råd til at blive boende i jeres fælles bolig.
👨‍👩‍👧‍👦 Ægtefæller med dine, mine og vores børn
 
Selvom I er gift, har ægtefællens børn krav på deres del af arven, når deres mor eller far dør. Det kan betyde, at den efterladte af jer ikke har råd til at blive boende i jeres fælles bolig.
👫 Ægtefæller uden børn

Hvis den ene af jer dør før den anden, arver I automatisk hinanden. Men hvem skal arve den af jer, der lever længst?
👨‍👧 Enlige med børn

Dine børn arver automatisk hele din formue, også selvom de er umyndige. Med et særeje kan du båndlægge arven, indtil dit barn når en vis alder. Dermed sikrer du, at dine børns arv forbliver deres.
👩‍💼 Enlige uden børn

Uden et testamente arver dine forældre automatisk din formue.

3 grunde til at oprette et testamente

7 ud af 10 af os ønsker at oprette et testamente, inden vi dør. Alligevel er det blot hver 8. dansker, der har taget stilling til, hvad der skal ske med formuen, når livet slutter, viser tal fra skifteretten. Læs her, hvorfor det er klogt at få lavet et testamente i tide.

  1. Din formue bliver fordelt til dem, du ønsker
  2. Dine børns arv forbliver deres, hvis de senere bliver skilt fra deres ægtefæller
  3. Din ægtefælle/samlever bliver bedre økonomisk stillet, da han eller hun arver en større del af formuen
3 · Arv Og Testamente · Stjerneplus

Hvis ægteskabet lider et knæk

… kan det være en fordel at have indgået en ægtepagt. Det er en skriftlig aftale, om hvordan jeres værdier skal deles i tilfælde af skilsmisse. Uden en ægtepagt risikerer du at miste din opsparing og/eller din virksomhed. Få her fire eksempler på, hvornår man typisk opretter en ægtepagt.

Opret en ægtepagt, hvis …

  • … der er betydelig forskel mellem jeres formuer
  • … du ejer en virksomhed, som du ønsker at beholde i tilfælde af en eventuel skilsmisse
  • … den ene ægtefælle har stor gæld, mens den anden er gældfri
  • … I gerne vil dele pensionsordninger ved skilsmisse

Så nemt er det at komme i gang

Vidste du, at det både er gratis og uforpligtende at få et juridisk tjek fra vores samarbejdspartner Replik, og at du som kunde i Spar Nord får op til 30 % rabat på juridiske dokumenter? Samtidig er processen oven i købet både enkel og nem. Det eneste, du skal gøre, er at gennemføre en kort test. Testen tager kun to minutter, og efterfølgende bliver du ringet op af en af Repliks specialiserede jurister.

Tag testen her

Hvad er relationen mellem Spar Nord og Replik?

Spar Nord modtager ikke henvisningsprovision fra Replik. Der er udelukkende tale om, at Spar Nord anbefaler Replik til sine kunder. Ved brugen af Replik indgås aftale mellem Replik og bankens kunde. Spar Nord er ikke en del af aftalen, men har blot sørget for, at bankens kunder får en god rabat.

Vil du høre mere?

Ønsker du at vide, hvordan du får gratis rådgivning og op til 30 % rabat på dokumenter, der sikrer dig selv og din familie? Så kontakt os her.