Nykredit offentliggør købstilbud på Spar Nord. Er du kunde eller aktionær i banken, kan du læse mere om udmeldingen her →

62.564 kroner til fællesskaber i Vejgaard

4508 Vejgaard · Nyhedsrummet · Lokal · Donation

Spar Nord Vejgaard var tirsdag den 5. april samlingspunkt for fire foreninger. På dagsordenen var uddeling af donationer fra Spar Nord Fonden til hele fire lokale projekter, og her var der brede smil at spore, hvor i alt 62.564 kroner skiftede hænder.

Med et ønske om at bakke op om lokalområdets mange initiativer, projekter og foreninger har Spar Nord Vejgaard på vegne af Spar Nord Fonden uddelt i alt 62.564 kroner til FDF Gug, Aalborg Bueskyttelaug, Øster Sundby Borgerforening og Klarup Fitness.

Som en del af donationsoverrækkelsen blev de fire foreninger inviteret ned i banken, både for at få overrakt den flotte donation fra Spar Nord Fonden, men også for at hylde de frivilliges store arbejde for foreningerne og lokalsamfundet.

For afdelingsdirektør i Spar Nord Vejgaard, Peer Kristensen, vækker det stor begejstring at kunne bidrage til det lokalsamfund, som banken selv er en del af.

- Det er vigtig en del af vores DNA, som en lokal forankret bank, at give tilbage til vores lokalområde. Vi er derfor glade for at kunne overrække fire donationer på vegne af Spar Nord Fonden til frivillige projekter og fællesskaber i Vejgaard-området, fortæller Peer Kristensen.

De tre foreninger, der har modtaget en donation fra Spar Nord Fonden er:

FDF Gug modtog 20.000 kroner til nye telte til lejre og outdooraktiviteter.

Aalborg Bueskyttelaug modtog 4.300 kroner til en ny buepresse til den avancerede compound model.

Øster Sundby Borgerforening modtog 13.264 kroner til at skabe liv omkring dammen, som er byens centrale samlingspunkt.

Klarup Fitness modtog 25.000 kroner til at skabe en anderledes spinningoplevelse med et interaktivt cykelsystem.

Publiceret d.
6. april 2022