ABC til boligfinansiering: 23 ord, du skal kende og forstå

Brunch

Belåningsgrad, kursskæring og refinansiering. Der er mange svære ord at holde styr på, når man gerne vil låne penge til en bolig. Her får du en oversigt over en række begreber, der er gode at kende som boligejer med et realkreditlån.

Bliver du fjern i blikket, når din bankrådgiver bruger ord som kurssikring, friværdibeskyttelse og refinansiering? Og føles det af og til, som om ordene i dine bankaftaler er skrevet på et fremmed sprog? Fortvivl ikke.

Vi har lavet en ordbog, der giver dig en nem og hurtig forklaring på 23 af de vigtigste ord, du skal kende, hvad end du står over for at skulle låne penge til en bolig, eller hvis du overvejer at lægge dit nuværende lån om.

 

A · B · F · G · K · L · R · T · V · Y · Å

A

Afdrag: Afdrag er det beløb, der gør, at din gæld bliver mindre. Har du valgt et realkreditlån med afdrag, betyder det med andre ord, at du betaler af på dit lån. Det kalder man også at spare op i sin bolig.

 

B

Belåningsgrad: Belåningsgraden eller Loan-to-value (LTV), som begrebet også kaldes, betegner forskellen mellem restgælden i din bolig og boligens værdi. Kort sagt: Hvor stor en andel af boligen, der er finansieret via lån.

Belåningsværdi: Udtrykket dækker over, hvor meget en ejendom er værd.

Bidrag: Når du har et realkreditlån, skal du løbende betale administrationsgebyr til dit realkreditinstitut for at have dit lån, også kaldet bidrag. Gebyret går bl.a. til at dække udgifter til den daglige drift, heriblandt til løn og administration, samt eventuelle tab på lånene.

Bidragssats: Hvor meget du skal betale i bidrag, også kaldet bidragssatsen, afhænger bl.a. af belåningsgraden på optagelsestidspunktet. Derudover varierer bidragssatsen på tværs af låntyper. Som udgangspunkt er bidraget højest på lån med variabel rente og afdragsfrihed – og omvendt lavest på lån med fast rente og afdrag.

 

F

Fastforrentet lån: Med et fastforrentet lån er renten låst fast i hele lånets løbetid, uanset hvordan lånemarkedet udvikler sig undervejs. Det giver stabilitet i din økonomi, fordi du ved, hvad du skal betale hver måned. Til gengæld er renten typisk højere end på lån med variabel rente, og det bliver ikke billigere, selvom renten falder.

Friværdi: Hvis du betaler afdrag på dit realkreditlån, sparer du op i din bolig. Denne opsparing kaldes friværdi, og den kan du stille som sikkerhed, hvis du vil låne flere penge, fx til renoveringsprojekter.

Friværdibeskyttelse: Med et fastforrentet lån får du den bedste beskyttelse af din friværdi, hvis der opstår rentestigninger. Skal du sælge din bolig på et tidspunkt, hvor renten er steget, vil både boligens pris og kursen til indfrielse typisk være faldet. Det betyder, at restgælden kan indfries for færre penge end det, du egentlig skylder i din bolig. Kort sagt: Der er lavere risiko for, at du taber penge på salget.

G

Gældsfaktor: Din gældsfaktor siger noget om, hvor meget gæld du har stiftet i forhold til din indkomst. Jo højere gæld du har, desto højere bliver din gældsfaktor.

 

K

Kurs: Når du vil låne penge, er det kursen, der bestemmer, hvad det koster at låne pengene. Som tommelfingerregel er det mest attraktivt at låne penge, når kursen er så tæt på 100 som muligt. Det skyldes, at du ved en kurs på fx 95 kun får udbetalt 95 kroner for hver 100 kroner, du låner.

Kurssikring: Et realkreditlån bliver ikke udbetalt fra den ene dag til den anden, og kurserne ændrer sig hele tiden. Af disse grunde kan du godt risikere, at kursen på dit lån – og dermed betingelserne for din fremtidige økonomi – ændrer sig, fra du får dit lånetilbud, til lånet reelt bliver udbetalt. Vil du være sikker på at få lånet til den kurs, du er blevet stillet i udsigt, kan du kurssikre lånet mod betaling.

Kursskæring: Skal du optage, refinansiere eller indfri et realkreditlån, tager realkreditinstituttet et gebyr for at foretage handlen med obligationer på dine vegne. Dette gebyr kaldes kursskæring.

Kurstab: Kurstabet er forskellen mellem det beløb, du låner, og det beløb, du faktisk får udbetalt. Hvis du fx låner 1.000.000 kr. til kurs 95, betyder det, at du vil få udbetalt 950.000 kr. Kurstabet vil da udgøre 50.000 kr.

 

L

Løbetid: Løbetiden angiver, hvor lang tid du har til at betale lånet tilbage. 

Låneomlægning: At lægge lån om kan fx indebære en udskiftning af din nuværende lånetype med en anden lånetype, fx fra variabel til fast rente. Dette kaldes også en konvertering.

R

Rente: Renten er den pris, du løbende betaler for at låne penge af din bank eller dit realkreditkreditinstitut. Den kaldes også udlånsrente.

Restgæld: Restgælden er det beløb, du mangler at betale af på dit lån.

Rådighedsbeløb: Rådighedsbeløbet er det beløb, du har tilbage til forbrug og opsparing, når samtlige faste udgifter og skat er betalt. Beløbet vil din bankrådgiver sammenholde med dit reelle behov og dine forbrugsvaner, hvis du ønsker at låne penge eller overvejer at lægge dit nuværende lån om.

Sådan beregnes rådighedsbeløbet:
Bruttoindkomst – skat = Nettoindkomst – faste udgifter = Rådighedsbeløb

 

T

Tillægslån: Har du sparet op i din bolig, kan du udnytte din friværdi til at optage et tillægslån. Det vil sige, at du stiller din friværdi som sikkerhed for at kunne låne flere penge, fx til renoveringsprojekter. Der stilles ikke krav til friværdiens størrelse, for at du kan låne i den, men til gengæld skal du låne tilpas mange penge, før det kan betale sig. Specielt hvis der er tale om et realkreditlån.

 

V

Variabelt forrentede lån: Med et variabelt forrentet lån, også kaldet et rentetilpasningslån, svinger renten på dit lån op og ned i takt med udviklingen på lånemarkedet. Lån med variabel rente har som regel en lavere rente og er dermed billigere end lån med fast rente. Til gengæld er der større økonomisk usikkerhed forbundet med variabelt forrentede lån, da den månedlige eller kvartalsvise udgift til lånet kan blive dyrere, hvis renten stiger.

 

Y

Ydelse: Når du optager et realkreditlån, skal du betale ydelse hvert kvartal for at have lånet, mens du for banklån typisk skal betale ydelse hver måned. Ydelsen består af rente, bidrag og eventuelle afdrag.

 

Å

ÅOP: Når du får et lånetilbud, skal banken eller realkreditinstituttet oplyse om lånets ÅOP. Forkortelsen står for årlige omkostninger i procent. Det vil sige den faktiske pris på et lån inkl. oprettelsesomkostninger, rente og bidrag.

Publiceret d.
14. januar 2021

Skal vi hjælpe med dit boligkøb?

Kontakt os helt uforpligtende, så vender vi tilbage hurtigst muligt. Vi er her for at rådgive.