Nykredit offentliggør købstilbud på Spar Nord. Er du kunde eller aktionær i banken, kan du læse mere om udmeldingen her →

Historisk fastforrentet lån er igen attraktivt efter nye kursstigninger

A18 · Topfoto

Udviklingen på rentemarkedet har på ny sendt kurserne på realkreditobligationer op, og dermed får boligejerne nu en ny chance for at konvertere til det historiske 30-årige lån med en fast rente på blot 0,5 procent.

Det 30-årige lån med afdrag og fast rente på 0,5 procent er for alvor tilbage som det toneangivende lån for de boligejere, der fortrækker fastforrentede lån. Det står klart efter, en ny udvikling på rentemarkederne har sendt kursen på 0,5-procentlånet et pænt niveau op, og ifølge chefanalytiker i Spar Nord Martin Lundholm åbner den udvikling for nye konverteringer frem mod skæringsdatoen for låneomlægninger frem mod næste termin.

- Det gælder særligt for de boligejere, der sidder med en rente på 1,5 procent eller højere. Er restløbetiden under 20 år, kan det være aktuelt allerede fra 1 procent.

Martin Lundholm
Chefanalytiker, Spar Nord

- Efter et par måneder, hvor vi skiftevis har set 1-procentlånet åbne og lukke, har den aktuelle udvikling nu sendt kursen på 0,5 procentlånet op i en rigtig fornuftig kurs, som foruden at give attraktive finansieringsmuligheder for nye boligkøbere også åbner op for konverteringsmuligheder for flere boligejere, siger Martin Lundholm og fortsætter:

- Det gælder særligt for de boligejere, der sidder med en rente på 1,5 procent eller højere. Er restløbetiden under 20 år, kan det være aktuelt allerede fra 1 procent. Som det ser ud nu, er der rigtig gode muligheder for, at kursen på 0,5-procentlånet forbliver høj frem mod næste termins konverteringsfrist ved udgangen af januar. Vi forventer derfor, at en række boligejere vil benytte muligheden for omlægning for derigennem fx at spare penge på boliglånet eller realisere nogle boligprojekter som eksempelvis en tilbygning eller et nyt tag, forklarer Martin Lundholm.

De lave renter kan gøre omlægning attraktivt for boligejere med vidt forskellige behov og ønsker. Her er tre eksempler.

    Omlæg lånet, og spar penge
    arrow-right
    Forkort eller forlæng løbetiden
    arrow-right
    Pust liv i projektdrømmene
    arrow-right

Derfor er renterne tilbage på historisk lavt niveau

De aktuelle kursstigninger er ifølge Martin Lundholm dels et resultat er den stigende usikkerhed på finansmarkederne som følge af den aktuelle genopblussen i coronasmitte og dels et udtryk for, at centralbankerne igen har bevist sig villige til at gøre, hvad end der kræves for at holde økonomierne i gang trods krisen:

- Den nye coronabølge har som bekendt ført til nye nedlukninger af samfundene i mange lande med lavere aktivitetsniveauerne i økonomierne til følge. Det har ført til et nedadgående pres på en i forvejen lav inflation, hvilket presser renteniveauet ned. Samtidig gør centralbankerne alt det, de kan for at bringe økonomierne igennem krisen blandt andet ved at fastholde renten lav og ved at sikre masser af likviditet i samfundene blandt andet via massive obligationsopkøb. Det fik vi senest endnu et bevis for på den seneste uges rentemøde i Den Europæiske Centralbank (ECB), siger Martin Lundholm.

Læs Spar Nords låneanbefaling pr. 15. december 2020

Har du spørgsmål

Vil du have en vurdering af dine muligheder for at omlægge dit lån eller bare et godt råd? Så kontakt os.

Publiceret d.
17. december 2020