- Nyheder
- Kulturmødet på Mors modtager kæmpe donation fra Spar Nord Fonden
Kulturmødet på Mors modtager kæmpe donation fra Spar Nord Fonden
Kulturmødet på Mors modtager kæmpe donation fra Spar Nord Fonden
Endnu en af de faste støttere ved Kulturmødet på Mors er nu på banen med en ny donation på i alt 750.000 kroner fordelt over en periode på 3 år. Afsender er Spar Nord Fonden.
Donationen er givet til støtte for Kulturmødet, hvor koblingen imellem et ambitiøst fagligt program, et kunstprogram af højeste kvalitet, og det nærværende møde mellem dansk kulturliv og nysgerrige borgere, er kulturmødets styrke.
Beløbet modtages med stor glæde hos Kulturmødet på Mors. Direktør Caspar Ryttergaard udtaler således:
- Det er en fornøjelse at opleve opbakningen fra Spar Nord Fonden. Vi har på denne måde fået mulighed for at udvikle Kulturmødet endnu mere, så det kan blive til gavn for en bredere målgruppe og dermed også nye typer af fællesskaber. Vi skylder Spar Nord Fonden en meget stor tak og ser lyst på fremtiden.
I Spar Nord Nykøbing Mors er der også glæde over donationen fra Spar Nord Fonden.
- Det er en fornøjelse, hver gang vi får donationer til vores område. Vi synes, at det giver god mening, at vi støtter op i det lokalsamfund, som vi lever i og ikke mindst lever af. Vores motto er ”jo bedre det går for Spar Nord – jo mere kan vi støtte op”, udtaler Gunner R. Jensen, afdelingsdirektør for Spar Nord Nykøbing Mors, der dækker områderne Thy, Mors og Salling.
På billedet ses direktør Caspar Ryttergaard fra Kulturmødet på Mors og afdelingsdirektør Gunner R. Jensen fra Spar Nord Nykøbing Mors.