Rentefald åbner nye muligheder for realkreditlån

Nyhed · Omlægning Af Boliglån

Den seneste tids rentefald har gjort mange boligejere nysgerrige på, om det er nu, at realkreditlånet bør omlægges til en lavere rente. Går du med tanker om omlægning, kan du læse mere om mulighederne her.

 

Er du blandt de boligejere, som benyttede rentestigningerne til at lægge dit realkreditlån om til en højere rente – f.eks. et 5 eller 6 %  – så har den seneste tids rentefald åbnet nye muligheder i markedet, som kan være attraktive for dig.

Konkret har Totalkredit åbnet for muligheden for at omlægge til 3,5 % lån med afdrag, som løber frem til 2056, som for nogen kan være en oplagt mulighed for at komme ned i rente. Men der findes også andre muligheder som at omlægge fra fastforrentet til variabel rente i form af F5-lån.

For nogen kan det også være en overvejelse at omlægge til et prioritetslån eller helt at vente og se tiden an, i håb om at kunne omlægge til en endnu lavere rente.

Fælles for dem alle er dog, at der ikke findes en løsning, som passer til alle boligejere. For den helt rigtige løsning for dig handler om, hvilken risiko du er villig til at løbe, hvordan din økonomi overordnet ser ud, hvor stor din restgæld i boligen er og en række andre forhold. Derfor er det en rigtig god idé at få hjælp til at gennemskue, om en omlægning er det rigtige for dig lige nu.

Derfor anbefaler vi, at du tager en snak med din rådgiver, så du kan få et overblik over dine muligheder. Det er meget individuelt, om timingen er den rigtige, og om det kan betale sig at omlægge, men sammen med din rådgiver kan I finde en løsning, som passer til din privatøkonomi.

Kontakt din rådgiver

Er du i tvivl, om du bør omlægge dit boliglån? Din rådgiver kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad der er bedst for dig. Kontakt din lokale rådgiver i dag og få en personlig vurdering.

Kontakt din rådgiver

Publiceret d.
2. oktober 2024