Nykredit offentliggør købstilbud på Spar Nord. Er du kunde eller aktionær i banken, kan du læse mere om udmeldingen her →
- Nyheder
- Spar Nord Lolland Falster henter tre nye medarbejdere
Spar Nord Lolland Falster henter tre nye medarbejdere

Der er tale om tre lokalkendte profiler, som er at finde i Spar Nord Lolland Falster fra den 1. april 2022. Sammen har de hele 60 års erfaring fra den finansielle verden. Det er dermed tre kompetente og erfarne medarbejdere, som skal hjælpe den nyetablerede afdeling godt fra start.
Spar Nord Lolland Falster kan fra den 1. april byde velkommen til to privatrådgivere og en kundemedarbejder. Sammen skal de tiltrække kunder til den nyetablerede afdeling og derigennem styrke Spar Nords kunderelationer samt yde alsidig og kompetent rådgivning til bankens kunder.
Den første af de tre nye medarbejdere er privatrådgiver Morten Andersen (43), der kommer fra en stilling som seniorprivatrådgiver i Nykredit Nykøbing Falster. Foruden sin solide erfaring som rådgiver har Morten suppleret sin bankuddannelse med en finansiel videregående uddannelse. Dermed kan Spar Nords kunder se frem til en erfaren profil, som nu træder ind i den nye afdeling i Nykøbing Falster.
- Jeg er stolt af at blive en del af en bank, som aktivt har valg Lolland Falster til og har ambitioner om at udvide på sigt. Samtidig betyder det meget for mig, at Spar Nord støtter lokalområdets mange foreninger og projekter gennem sponsorater og donationer, fortæller Morten Andersen.
Spar Nord Lolland Falster har desuden styrket deres hold med privatrådgiver Katrine Kromand Jørgensen (34), der kommer fra en stilling som bankrådgiver i Nordea Nykøbing Falster. Med 13 års erfaring inden for den finansielle verden samt en finansøkonomuddannelse har Katrine kompetencerne i orden. Selv ser Katrine frem til at blive en del af en bank med lokalbeslutningskraft.
- Jeg glæder mig til at arbejde i en lokalforankret bank, hvor beslutningerne træffes i fællesskab med kunderne ud fra et lokalt kendskab. Det bliver spændende at være med til at bygge Spar Nords nye afdeling på Lolland Falster op og derigennem støtte op om områdets udvikling, fortæller Katrine Kromand Jørgensen.
Den tredje nye medarbejder i Spar Nord Lolland Falster er kundemedarbejder Helena Rask Larsen (45). Helena kommer fra en stilling som kundemedarbejder i Lollands Bank og har mere end 25 års erfaring fra den finansielle verden. Som rutineret kundemedarbejder med mange kompetencer bidrager Helena derfor med en stærk profil til Spar Nord Lolland Falster.
- Jeg ser frem til at blive en del af en bank, som sætter den gode relation til kunderne og individuelle løsninger højt. Med dette fokus kan vi forhåbentlig gøre Spar Nord til den fortrukne bank på Lolland Falster, fortæller Helena Rask Larsen.
Morten, Katrine og Helena er tiltrådt i Spar Nord Lolland Falster pr. 1. april 2022, og kan derfor allerede nu kontaktes på:
Morten Andersen, moan@sparnord.dk, tlf. 96 16 19 82
Katrine Kromand Jørgensen, kakr@sparnord.dk, tlf. 96 16 19 84
Helena Rask Larsen, herl@sparnord.dk, tlf. 96 16 19 83