Valuta- og prisændringer:
Disse rejsemål er blevet billigere og dyrere i år

7870 SKM · Nyhedsrummet · Rejser

I den kommende tid rejser mange danskere på ferie til udlandet. Desværre for de danske turister er flere populære destinationer i Middelhavsregionen blevet dyrere. Ifølge en ny analyse fra Spar Nord gælder det ikke mindst Tyrkiet, som lider under en høj inflation, men også Kroatien, Bulgarien, Spanien, Grækenland og Tunesien. Til gengæld er Japan blevet billigere.

Går turen til de populære feriedestinationer ved Middelhavet i sommerferien, må du forvente at skulle grave dybere i pengepungen end sidste år. Det gælder over en bred kam og tæller lande som Kroatien, Spanien og Grækenland, hvor det er blevet omtrent 2-3 procent dyrere at opholde sig.

Hvis rejsen er bestilt til Tyrkiet, er du blandt dem, som kommer til at mærke de største prisændringer. Her er det blevet intet mindre end 25,1 procent dyrere sammenlignet med sidste sommer.

- På de fleste populære sommerferiedestinationer er det blevet en smule dyrere, men de færreste vil nok tænke videre over det. Går turen til Tyrkiet, er det dog en helt anden snak – for landet lider fortsat under en voldsom høj inflation på hele 63,9 procent, og selvom den tyrkiske Lira er svækket overfor den danske krone, kompenserer det kun delvist. Det betyder, at den rejse du f.eks. gav 20.000 kroner for sidste år, i år vil koste godt 25.000 kroner, så det kan bestemt mærkes, siger cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm og fortsætter:

- Allerede tilbage i 2018 oplevede Tyrkiet inflation og økonomisk ustabilitet, som førte til, at landets økonomi gik i recession. Det blev yderligere forstærket af coronapandemien og en forfejlet pengepolitik, som har ført til en svækket valuta og høj inflation. Kigger man på prisniveauet i forhold til før corona, ligger det tyrkiske prisindeks cirka 5 gange højere, så selvom det generelle prisniveau i Tyrkiet fortsat er en del under det danske, er det blevet betydeligt dyrere at holde ferie der, end det var tidligere.

Også destinationer som Island og Mexico er blevet dyrere med henholdsvis 6,1 procent og 10,3 procent i forhold til sidste år.

Japan er blevet billigere
I år er det også i nogle enkelte lande blevet billigere at være dansk turist, hvis man sammenligner med for et år siden. Blandt andet er Thailand blevet 7 procent billigere, mens Japan er blevet 10,8 procent billigere.

- Det er nok de færreste, som rejser til Thailand om sommeren, hvor der er regntid, og derfor er højsæsonen om vinteren. Der kan dog være penge at spare ved at gå mod strømmen og booke uden for højsæson, eller måske ved at booke din ferie i vinterhalvåret allerede nu. I så fald kan der være lidt ekstra i feriebudgettet, som kan bruges på f.eks. aktiviteter på destinationen, eller det kan generelt blot blive en billigere ferie, lyder det fra Jens Nyholm, som tilføjer afsluttende:

- Hvis drømmen er at opleve Japan, kan det meget vel være det ideelle tidspunkt netop nu. For den japanske Yen er svækket med 12,5 procent overfor den danske krone, så danske turister vil kunne få noget mere for pengene nu end sidste år. Det vil nok være for dem, som vil noget mere spektakulært på deres ferie og har flere ugers ferie at gøre med.

Valutakurser og inflationsniveau

Land

Valuta

Inflation

Ændring

Placering

Japan

-12,5

1,7

-10,8

1

Thailand

-5,6

-1,4

-7,0

2

Kina

-3,3

-0,6

-3,9

3

Egypten

-34,0

32,7

-1,3

4

Schweiz

-1,2

0,1

-1,1

5

UAE

-3,4

2,4

-1,0

6

Italien

0,2

0,2

0,4

7

Cypern

0,2

0,3

0,5

8

New Zealand

-2,6

3,1

0,5

9

Brasilien

-2,4

3,0

0,5

10

Canada

-1,1

2,0

0,9

11

Sverige

-2,0

3,1

1,1

12

Tyskland

0,2

1,2

1,4

13

Portugal

0,2

1,4

1,5

14

Frankrig

0,2

1,4

1,5

15

Bulgarien

0,2

1,4

1,6

16

USA

-0,1

2,6

2,4

17

Spanien                  

0,2

2,3

2,5

18

Grækenland

0,2

2,3

2,5

19

Australien

0,2

2,7

2,8

20

Østrig

0,2

3,2

3,4

21

Kroatien

0,3

3,1

3,4

22

Norge

1,5

3,0

4,4

23

England

1,9

2,9

4,7

24

Tjekkiet

-0,8

5,9

5,2

25

Island

-0,7

6,8

6,1

26

Tunesien

0,2

6,8

7,0

27

Mexico

6,6

3,7

10,3

28

Sydafrika

7,3

4,3

11,5

29

Rusland

-0,1

15,8

15,6

30

Tyrkiet

-38,7

63,9

25,1

31

 *Tallene er trukket den 22. maj 2024

Publiceret d.
3. juni 2024