3 tips: Vi skal flytte sammen
3 tips: Vi skal flytte sammen
Når I vælger at flytte sammen som venner, bofæller eller kærester er der mange ting, I skal være opmærksomme på. I skal blandt andet vælge, hvad I økonomisk og praktisk ønsker at være fælles om.
Når du flytter sammen med din kæreste, ven eller bofælle vil jeres økonomi typisk blive påvirket, da I vil være fælles om flere af de faste udgifter. Og selvom privatøkonomien kan være et svært emne at tage hul på, er det samtidig værd at tage en snak med hinanden om, hvordan økonomien skal indrettes. Hvad I økonomisk og praktisk kan overveje at være fælles om, kan du blive klogere på her.
Beslut, hvornår I er fælles
Der kan naturligvis være forskel på, hvad I ønsker at være fælles om afhængigt af, om I flytter sammen som kærester, venner eller bofæller. Specielt, hvis I flytter sammen som kærester, bør I beslutte jer for, hvad I ønsker at være fælles om i forhold til økonomi, forsikringer og indkøb.
Skal I flytte sammen som venner eller bofæller, er det naturligvis mere begrænset, hvor meget I ønsker at være fælles om. I alle tilfælde er det en god idé at oprette en fælles konto, som jeres fælles regninger betales fra.
Husk forsikringerne – og undgå at betale dobbelt
De fleste forsikringsselskabers indboforsikringer dækker bofællesskaber op til 2 personer, der har samme folkeregisteradresse – uanset om man er kærester eller venner. I skal dog være opmærksomme på, at forsikringssummen er korrekt angivet, da den skal svare til jeres samlede værdi af begge jeres private ejendele. Derudover skal I stadig have hver jeres ulykkesforsikring, da denne er knyttet til den enkelte person og ikke til selve husstanden.
Tip: Har I jeres forsikringer ved to forskellige forsikringsselskaber, kan der ofte være penge at spare ved at skifte alle forsikringer over til samme forsikringsselskab. Bemærk, at I som studerende kan samle jeres indbo- og ulykkesforsikring hos Privatsikring og få 10% i rabat. Her kan du læse mere om Privatsikrings studierabat.
Spar penge ved de faste udgifter
Når i flytter sammen, vil flere af jeres faste udgifter falde. Eksempelvis vil jeres forbrug af el og varme typisk være lavere end, hvis i boede hver for sig, fordi i nu kun skal betale for forbruget ét sted. Ligeledes behøver i også kun én tv-pakke og én internetforbindelse.
Kan vi hjælpe med noget?
Kontakt os helt uforpligtende, så vender vi tilbage hurtigst muligt. Vi er her for at rådgive.