67-årige Preben om at blive totalkunde i Spar Nord: "Det gør mig tryg at have én rådgiver til det hele"

Hurtige svartider, et helhedsorienteret syn på økonomi og muligheden for at få den samme bankrådgiver til sin privat- og virksomhedsøkonomi overbeviste 67-årige Preben Gjelstrup fra Roskilde om at blive totalkunde i Spar Nord. Læs om hans bankskifte her.
Mange gange er det kassetænkning eller et afslag, der får folk til at skifte bank. Men for 67-årige Preben Gjelstrup fra Roskilde var det oplevelsen af at føle sig overset.
Efter flere henvendelser til sin tidligere bank med et ønske om at lægge lån om vendte banken ikke tilbage på hans forespørgsler. Sammenholdt med et par andre uheldige episoder valgte Preben i stedet at kontakte Spar Nord, og det fik sat skred i sagen.

Preben Gjelstrup
Roskilde
Allerede to dage efter opkaldet til Spar Nord kom der en vurderingsmand ud for at estimere værdien af hans ejendom, som han ejer sammen med hustruen Dorte. Og det er en ekspeditionstid, der passer som fod i hose med parrets forventninger til en bank, fortæller han.
”Vi har som sådan ikke noget at bruge vores bank til andet end at putte nogle penge i den. Vi har ikke haft brug for at låne penge i mange år. Derfor er det også vigtigt for mig, at min bank reagerer, når jeg endelig henvender mig,” siger han og uddyber:
”Det er ikke, fordi jeg forventer svar lige med det samme. Jeg vil bare gerne have vished om, at nogen er i gang med at kigge på tingene,” forklarer han.
Et foredrag gjorde indtryk
Baggrunden for at skifte til Spar Nord udsprang sig af, at Preben – der er selvstændig revisor – tidligere havde inviteret erhvervsdirektøren for den lokale Spar Nord ud for at holde foredrag for en lokal gruppe af revisorer, som er han formand for.
Her blev han introduceret for konceptet totalrådgivning, som indebærer, at man som selvstændig erhvervsdrivende har den samme bankrådgiver til at balancere ens privatøkonomi såvel som virksomhedsøkonomi.
Et koncept, som i den grad tiltaler Preben Gjelstrup, der i sin tidligere bank oplevede privat- og erhvervsrådgivningen som to adskilte siloer.
”For en selvstændig erhvervsdrivende som mig giver det rigtig god mening at have den samme bankrådgiver til privat og erhverv. Dels giver det et langt bedre overblik over vores samlede økonomi, men det åbner også nye muligheder for at balancere og optimere begge økonomier. Samtidig gør det mig tryg at vide, at der ikke er noget, der bliver overset, fordi min indgang til Spar Nord altid er den samme,” siger han.
Nemmere end forventet
Samtidig er han positivt overrasket over, hvor smidigt det var at gå fra én bank til en anden.
”At skifte bank er ikke noget, man bare lige gør. Det er i hvert fald den fornemmelse, man går med i baghovedet, inden man kaster sig ud i det. Og især når man ligesom os har en kompleks økonomi med flere virksomheder. Men jeg må sige, at det hele er forløbet over al forventning. Dels fordi vores rådgiver har forstået vores behov, men også fordi hun har påpeget nogle ting, vi med fordel kunne gøre for at optimere vores økonomi. Og som prikken over i’et er det hele forløbet meget, meget hurtigt, og så kan man jo kun være tilfreds,” siger han.
Hvad kan vi hjælpe din virksomhed med?
I Spar Nord samler vi på landets mest tilfredse erhvervskunder. For 5. år i træk indtager Spar Nord førstepladsen på kundetilfredshed i undersøgelsen ’Bank Barometer Business’ fra Aalund. Kontakt os, hvis vi skal gøre din virksomhed tilfreds.








