Nykredit offentliggør købstilbud på Spar Nord. Er du kunde eller aktionær i banken, kan du læse mere om udmeldingen her →
- Nyheder
- FIFA-turnering i Spar Nord
FIFA-turnering i Spar Nord Østeraa

Det var 30 spændte unge mennesker, som onsdag den 16. marts var samlet i Spar Nord Østeraas lokaler til FIFA-turnering. Udover kampe mod hinanden havde deltagerne også mulighed for at spille mod og få autografer af Theo Sander og Anosike Ementa fra AaB’s 3F Superligatrup.
Hvad kan få 30 unge og deres forældre til at bruge en aften i en bank? Svaret er simpelt – en FIFA-turnering. I et samarbejde mellem Spar Nord, AaB og AaB esport dannede Spar Nord Østeraas gamle bestyrelseslokaler rammerne for en velbesøgt FIFA-turnering den 16. marts.
Der var derfor gang i controllerne og skærmene hele aftenen, hvor de fremmødte også havde mulighed for at spille mod Theo Sander og Anosike Ementa fra AaB’s 3F Superligatrup. For afdelingsdirektør i Spar Nord Østeraa, Ole Busk Hansen, har det været en fornøjelse at mærke den store interesse i arrangementet.
- Det har været utroligt spændende at prøve en ny form for arrangement til vores yngre kunder og deres forældre. Vi er derfor meget glade for den store opbakning, som vi har fået til FIFA-arrangementet, fordi det bekræfter os i, at vi har arrangeret noget, der har de unges interesse, fortæller Ole Busk Hansen og fortsætter:
- Der er ingen tvivl om, at det gode samarbejde med AaB og AaB esport har medvirket til, at arrangementet kunne blive en realitet.
Begejstringen for det vellykkede arrangement er ligeledes at finde hos Jesper Elkjær, der er kommerciel direktør i AaB.
- Spar Nord er en af vores hovedpartnere og som en del af det partnerskab, arbejder vi sammen om forskellige arrangementer og initiativer - som eksempelvis FIFA-turneringen. At turneringen blev så stor en succes bevidner i høj grad om det gode samarbejde mellem Spar Nord og AaB, afslutter Jesper Elkjær.
Foruden at de fremmødte fik spillet mange FIFA-kampe og spist pizza, så fik alle deltagerne et gavekort fra Spar Nord til AaB Shoppen. Derudover skal de to finalister fra FIFA-turneringen spille finale på scenen i fanzonen i forbindelse med en af AaB’s hjemmekampe i Mesterskabsspillet.