Historisk renteforhøjelse sender negative renter i graven

Torsdagens rentemøde fik et historisk udfald, da Den Europæiske Centralbank (ECB) besluttede at hæve renten med 75 bp. i et forsøg på at lægge en dæmper på den inflation, som lige nu presser den europæiske, amerikanske og andre økonomier i knæ.

Dermed benyttede ECB sig af det vindue, som finansmarkederne havde givet den, da der herskede en overvejende forventning blandt analytikere, investorer, økonomer og andre om, at det ville blive udfaldet. Renteforhøjelsen er den højeste renteforhøjelse nogensinde i centralbankens historie, og samtidig var beslutningen enstemmig, hvilket er et tydeligt vidnesbyrd om, at der ses med stor alvor på den stigende inflation.

ECB gjorde det samtidig klart, at de forventer at hæve renten yderligere på de næste mange møder, men understreger, at de er data-afhængige, og at beslutningerne derfor træffes fra møde til møde. ”Næste mange møder” er ifølge ECB-chef Christine Lagarde et sted mellem et og fire møder efter dette seneste møde. Dermed er der lagt op til mulige renteforhøjelser frem til i hvert fald marts 2023.

Tonen fra ECB var altså meget høgeagtig og betonede forsat behovet for ”frontloading”. Det er centralbankens vurdering, at de stadig er langt fra den rente, der vil bringe inflationen ned på 2 pct., men de ville – meget skuffende – ikke komme med et estimat på, hvor den neutrale rente (altså den rente, der hverken bremser eller stimulerer økonomien) ligger, til trods for at Lagarde flere gange blev spurgt ind til det på pressemødet.

Med de seneste tiltag er det ECB’s forventning, at inflationen i 2024 bliver 2,3 pct. mod en forventning i juni om 2,1 pct. og 1,9 pct. i marts. Målsætningen er, at inflation skal være 2 pct. på mellemlangt sigt. Derudover er forventningerne til inflation i 2022 og 2023 også hævet til henholdsvis 3,1 pct. og 5,5 pct. mod 2,8 pct. og 3,5 pct. i juni.

ECB lader sig ikke kyse af udsigterne til nedgang i væksten og risikoen for recession. Forventningerne til væksten er således nedjusteret til 0,9 pct. i 2023 mod 2,1 pct. i juni. Dermed er en recession i 2023 rykket ganske tæt på, da risikoen er på nedensiden, hvis man tager udgangspunkt i ECB’s estimater. Desuden forventer ECB en vækst i 2022 på 3,1 pct. og 1,9 pct. i 2024.

Alt i alt har udmeldingerne fået os til at hæve forventningerne til de kommende renteforhøjelser fra ECB til 50 bp. til oktober og 25 bp. på de tre efterfølgende rentemøder. Finansmarkederne forventer et lidt mere aggressivt forløb, hvilket helt klart også er risikoen, hvis inflationen fortsætter med at overraske på opsiden.

Slut med negative renter
Nationalbanken fulgte som forventet i kølvandet på ECB og hævede renterne med 75 bp. Det var også dem, der som den første centralbank indførte negative renter i 2012 og dermed er en historisk periode slut (dog var indskudsbevisrenten en kort periode i 2014 positiv på 0,05 pct.), og forhåbentligt også et eksperiment, som vi aldrig vender tilbage til, da det var forbundet med mange ulemper og få fordele.

Det er vores forventning, at Nationalbanken vil følge ECB en-til-en i de kommende renteforhøjelser. Eneste usikkerhed er, om kronen bliver for stærk og kommer under 743,60 overfor euroen. I så fald må det forventes, at Nationalbanken vælger at hæve renten lidt mindre end ECB. Kronen er siden midten af juli blevet styrket fra 744,5 overfor euro til aktuelt 743,65.

Fuld fokus på USA
Nøgletalsmæssigt er det USA, der er i fokus næste uge. Tirsdag kommer der inflationstal for august. Tallene for juli viste, at månedsstigningstakten gik i nul efter over to år med uafbrudte månedlige stigninger i forbrugerpriserne. Det blev selvfølgeligt modtaget glædeligt, men var der tale om en enlig svale?

Torsdag kommer der tal for detailsalget i august. Forbrugertilliden i USA er – i lighed med det øvrige Vesten – faldet til historisk lave niveauer. Paradoksalt nok kan vi endnu ikke se det i den faktiske adfærd hos forbrugerne. Den høje beskæftigelse understøtter et højt detailsalg, men hvornår slår sortsynet igennem på de faktiske handlinger og detailsalget – og vil de slå igennem?

Fredag kommer der tal for forbrugertilliden, og her vil fokus være på inflationsforventningerne på 5-10 års sigt. Vi har på det seneste set en svag vigende tendens efter en lang periode med stigende forventninger. Det var netop forbrugernes forventning til inflationen og den reelle inflation, der fik Fed til at hæve renten med 75 bp. og ikke 50 bp. på forrige rentemøde.