Kommentar: Inflationen på rette kurs

Daisy Nielsen, økonom i Kapitalforvaltning

Allerede torsdag fik vi en forsmag på inflationstallene for eurozonen i form af de spanske og tyske tal, som begge kom lavere ud en ventet. De tyske var helt nede på 2% år-til-år.
I dag – fredag - kom så tallene for hele eurozonen, som forventet landede på 2,2% i august mod 2,6% i juli. Faldet skyldes primært, at energipriserne er faldet fra juli til august sammenlignet med niveauet for samme periode sidste år.

Tallene for den samlede inflation lander på 2,2% og med en kerneinflation på 2,8% understøtter det vores forventning om en rentenedsættelse fra ECB den 12. september, om end udviklingen i serviceinflationen formentlig vil genere ECB.

De næste par måneder vil vi formentlig opleve, at den samlede inflation bliver trukket ned – måske endda til under inflationsmålet på 2% – pga. faldende energipriser. Herefter vil inflationen igen blive trukket op af bidraget fra den underliggende høje serviceinflation, som steg fra 4,0% i juli til 4,2% i august. Et niveau, som den har ligget på et godt stykke tid, og som er ca. dobbelt så højt som den gennemsnitlige serviceinflation fra 1990-2019.

I en tale tidligere i dag påpegede Isabel Schnabel, direktionsmedlem i ECB, at serviceinflationen skal ned på et mere normalt niveau, før inflationskampen vil være vundet. Det forventes først at ske i 2025 og 2026, hvis antagelserne holder stik.

En af disse antagelser vedrører lønvæksten i euroområdet, som er tæt forbundet med serviceinflationen, eftersom løn er en af hovedomkostningerne i servicesektoren. Trods sidste uges faldende tal, forventes den at stige de kommende måneder, før den igen falder fra begyndelsen af det nye år.

I Danmark har inflationen været lavere end i eurozonen siden april sidste år. Det skyldes energiinflationen i denne periode (bortset fra maj-juli), som har bidraget til at trække den samlede inflation mere ned end i eurozonen.

Samtidig har vareinflationen medvirket til at trække den samlede inflation ned i Danmark i 2024, mens den fortsat har bidraget positivt til inflationen i euroområdet. Desuden har fødevareinflationen bidraget mindre til den samlede inflation i Danmark end i euroområdet.

Det betyder dog ikke, at fødevarer er blevet billigere herhjemme. De fleste vil forsat skulle betale næsten 40% mere for frisk mælk eller smør og hele 73% mere for olivenolie sammenlignet med slutningen af 2019.

Vi forventer ikke, at lav fødevareinflation vil være en vedvarende tendens i fremtiden. Klimaforandringer og afledte effekter heraf, såsom tørke eller store mængder regn, vil formentlig betyde, at vi skal vænne os til mere ustabile fødevarepriser i fremtiden.