- Nyheder
- Medarbejderkonference i Arena Randers
Medarbejderkonference i Arena Randers
Medarbejderkonference i Arena Randers
Randers ønsker at komme på landkortet som en af Jyllands førende konferencebyer. Derfor vakte det glæde, at Spar Nord den 19. november 2022 valgte at afholde medarbejderkonference i Arena Randers. Den nye og topmoderne multiarena skulle dermed rumme hele 1.600 Spar Nord medarbejdere.
Den 19. november 2022 blev en stor dag i Spar Nord-regi. Her var 1.600 medarbejdere samlet til en medarbejderkonference, hvor der var fokus på bankens kommende strategi for de næste 3 år. Efter det faglige fokus blev arrangementet afsluttet med et brag af en fest for medarbejderne i banken. Alt dette udspillede sig i den nye og topmoderne multiarena, Arena Randers.
- Det er en stor ære for os i Arena Randers, at Spar Nord valgte vores faciliteter til deres årlige medarbejderkonference. Med vores topmoderne lokaler og rummelige kapacitet bød vi de mange Spar Nord medarbejdere velkommen til et begivenhedsrigt arrangement. Spar Nord er uden tvivl en stor koncern med enorm tiltrækningskraft. Et samarbejde i forbindelse med konferencen vil derfor skabe meget opmærksomhed, ikke blot omkring vores multiarena, men også omkring Randers som by. Vi håber således, at denne succes kan tiltrække flere virksomheder og arrangementer til Randers. Og det er vi meget stolte over at være en del af, fortæller Morten Arnesen, direktør i Arena Randers.
Arena Randers blev opført i 2020, som et kompleks af flere idrætshaller beliggende i Randers. Den nye multiarena gør det muligt at afholde større konferencer samt kultur- og sportsbegivenheder grundet større tilskuerkapacitet, moderne faciliteter samt den fleksible tribuneopbygning. Arenaen blev bygget i forlængelse af og i sammenhæng med den eksisterende hal fra 1972.
- Vi er meget glade for, at årets medarbejderkonference blev afholdt i Arena Randers. Byen fik besøg af en stor del af Spar Nords medarbejdere, hvoraf mange overnattede i byen, hvilket betød større aktivitet for de lokale hoteller. Med så stor en begivenhed bliver Randers sat på landkortet inden for Spar Nord regi - men det kan også inspirere andre store virksomheder og koncerner til at overveje Randers, når det kommer til valg af konferenceby. I Spar Nord Randers er vi derfor stolte over, at medarbejderkonferencen kan medvirke til at vise, hvad Randers kan som by, fortæller John G. Nielsen, direktør i Spar Nord Randers.