Nykredit offentliggør købstilbud på Spar Nord. Er du kunde eller aktionær i banken, kan du læse mere om udmeldingen her →
- Nyheder
- Ny privatrådgiver i Spar Nord Holstebro
Ny privatrådgiver i Spar Nord Holstebro
Ny privatrådgiver i Spar Nord Holstebro
Kenneth Byskov Kristiansen er tiltrådt stillingen som ny privatrådgiver i Spar Nord Holstebro. Her skal han fremover medvirke til, at bankens kunder fortsat modtager kompetent og alsidig rådgivning.
Spar Nord Holstebro har fra starten af det nye år forstærket deres team med tilgangen af en ny privatrådgiver. Det er nemlig Kenneth Byskov Kristiansen, der er tiltrådt stillingen. Han skal fremover i samarbejde med gode kolleger bidrage til den positive udvikling i banken.
Kenneth kommer fra en tidligere stilling som privatrådgiver hos Sparekassen Danmark i Struer, hvor han de seneste 5 år har erhvervet sig nogle værdifulde kompetencer og erfaringer.
Det er således en kompetent og erfaren profil, som Spar Nord Holstebro får med ombord på holdet.
- Jeg glæder mig meget til at blive en del af et stærkt team her i Spar Nord Holstebro. Samtidig ser jeg frem til at yde kompetent og nærværende rådgivning til mine nye kunder, fortæller Kenneth Byskov Kristiansen.
Privat bor Kenneth i Struer sammen med konen Pernille og deres to sønner på henholdsvis halvandet og 4 år. Fritiden bliver blandt andet brugt på familie, venner og håndbold, hvor han har været frivillig i TTH Holstebro siden 2012 og Holstebro Håndbold siden 2020.
Kenneth Byskov Kristiansen er tiltrådt stillingen pr. 1. januar 2025, og han er således klar til at tage godt imod nye såvel som eksisterende kunder. Han kan kontaktes på telefon 9616 1107 eller mail kekr@sparnord.dk.