Prioritetslån: Udnyt din friværdi og få økonomisk råderum
Prioritetslån: Udnyt din friværdi og få økonomisk råderum
Har du friværdi i din bolig? Og ønsker du samtidig stor fleksibilitet i din økonomi? Så bør du overveje et prioritetslån. Bliv klogere her.
Frihed, fleksibilitet og forrentning af dit indlån. Det er blot nogle af de fordele, der er forbundet med at have et prioritetslån. Det skyldes, at prioritetslånet er knyttet sammen med en anden konto – typisk din opsparings- eller budgetkonto, hvorved du opnår en højere rente for din opsparings- eller budgetkonto, end du ellers ville have fået.
Skylder du f.eks. 300.000 kr. i din bolig, men har 200.000 kr. stående på din konto, får du med et prioritetslån næsten samme rente for din opsparing, som du betaler for dit lån.
Hvad er et prioritetslån?
Et prioritetslån er et boliglån med sikkerhed i din ejendom. Samtidig er det et fleksibelt alternativ til et realkreditlån, hvis du skal finansiere en bolig, eller ønsker at ”spise mursten”. Med et prioritetslån får du både en fleksibel måde at låne penge på og en fleksibel afviklingsform.
Lånet kan betragtes som en kassekredit, hvor du kun betaler renter af de penge, du bruger og ikke af hele lånebeløbet. Du vælger selv, hvor meget du har lyst til at afbetale på lånet inden for en given løbetid – og lånet kan til enhver tid indfries mod betaling af restgæld. Lånet har en løbetid på maksimum 30 år og har en variabel rente. En rente der i mange tilfælde kan betyde et billigere lån.
Læs mere om Spar Nords betingelser for prioritetslån.
5 ting, du kan du bruge din friværdi til
Et prioritetslån giver dig et større økonomisk råderum i din daglige økonomi ved at investere i friværdien af din bolig. Banken stiller ingen betingelser for, hvad du skal bruge pengene fra lånet til, men vi foreslår:
- Indfri gæld: Har du anden og dyrere gæld, er det en god idé at få den indfriet.
- Giv arveforskud: Ved at give arveforskud løbende får dine arvinger mere ud af dine penge. De slipper nemlig for at skulle betale boafgift af hele arven.
- Lav en økonomisk reserve: Som boligejer kan der komme mange uforudsete udgifter. Det kan derfor give en stor økonomisk tryghed at lade nogle penge stå som reserve, hvis der skulle opstå noget uforudset.
- Bevilg dig selv billigere lån: Har du overskud på din indlånskonto, kan du bevilge dig selv et billigere lån.
- Istandsættelse: Trænger dit køkken, badeværelse eller et tredje rum i din bolig til en kærlig hånd, kan du bruge pengene på en istandsættelse.
Hvem bør optage et prioritetslån?
Prioritetslånet er til dig, der ønsker fleksibilitet både i forhold til lån og afviklingsform.. Med andre ord er lånet fordelagtigt for dig med lav restgæld, og som kan supplere med noget indestående. Sidstnævnte er dog ikke et krav, men en fordel.
Prioritetslånet er samtidig til dig, der elsker, at det er dig, der bestemmer og gerne vil have lidt midler til at stå på din konto. For har du overskud på din indlånskonto, bliver du direktør i din egen lille bank. Du kan altså bevilge dig selv billigere lån til ny bil, fritidsbolig eller hjælpe dine børn med et lån til studier eller ophold i udlandet.
Ældre mennesker, som er gældfrie eller har lav restgæld, bør også overveje et prioritetslån. Prioritetslånet kan i denne sammenhæng bidrage til en besparelse i boafgiften til en fremtidig arv. Ved at investere i sin friværdi, er det nemlig muligt at give et arveforskud på op til 67.100 kr. årligt til de nærmeste arvinger uden, at de skal betale afgifter af beløbet. Og hvem vil ikke hellere give pengene til sine arvinger, mens man kan se, at de får glæde af dem?
Har du behov for en mere fleksibel afviklingsform end realkreditlånet, er prioritetslånet altså en god alternativ løsning til dig, hvor du samtidig kan drage nytte af din friværdi.
Ønsker du en gennemgang af din økonomi for at se, om prioritetslånet kunne være en fordelagtig løsning til dig, så kontakt din bankrådgiver for et uforpligtende møde.
Skal vi hjælpe med din bolig?
Kontakt os helt uforpligtende, så vender vi tilbage hurtigst muligt. Vi er her for at rådgive.