Aktiv livsstil? Så nemt er det at forsikre dig mod skader
Aktiv livsstil? Så nemt er det at forsikre dig mod skader
Uanset om du er en fuldblods sportsentusiast eller en fritidsmotionist, kan skader desværre følge med i pakken, når du er aktiv. Derfor har vi samlet et overblik over de vigtigste forsikringer og tilvalg, så du nemt kan forsikre dig mod skader.
Vi danskere er et folkefærd af flittige motionister og hardcore sportsudøvere. Nogle dyrker sport for at forbrænde kalorier, mens andre gør det for at vinde den store guldmedalje eller få fuld plade på fællesskab. Hvad enten du er den ene, anden eller tredje type, kan du dog være uheldig at komme til skade.
Derfor bør du tjekke dine forsikringer og tilvalg for at se, hvordan du er dækket, hvis du selv eller dit udstyr kommer til skade, mens du dyrker sport. Her kan du læse mere om de vigtigste forsikringer for dig, der har en aktiv livsstil.
Ulykkesforsikring: Dækker varige mén efter skade
Af skade bliver man klog, siger et kendt ordsprog. Men når først skaden er sket, kan man være nok så bagklog – det bliver man ikke forsikret af. Derfor er det klogeste altid at have en ulykkesforsikring i ryggen. Fra tid til anden vil de fleste sportsudøvere nemlig opleve, at de får skader af større eller mindre karakter. Og hvis du får varige mén efter en ulykke, vil du have mulighed for at få erstatning gennem din ulykkesforsikring. Disse ting skal du være opmærksom på ved sammenligning af ulykkesforsikringer.
Tanddækning: Dækker skader på tænderne
Hvert år kommer hele 50.000 danskere til skade med deres tænder. Det kan blandt andet ske under sport, hvor en tand kan knække eller blive slået ud, og det kan blive dyrt at få tandlægen til at rette op på skaden. En tandfyldning, krone eller stifttand – og ikke mindst tandlægens løn – løber hurtigt op i et stort beløb.
Derfor kan det være en god idé, at du tilvælger en tanddækning, så du ikke selv skal betale regningerne, hvis uheldet er ude. Tandskader er nemlig ofte ikke dækket af din ulykkesforsikring, men kan tilvælges.
Farlig sport: Dækker aktivitet med øget risiko for skader
En ulykkesforsikring dækker som hovedregel alle sportsgrene – dog med undtagelse af sport, der kan betegnes som farlig sport. Definitionen af farlig sport afhænger af forsikringsselskabet, men dækker som regel over fx bjergbestigning, motorsport og kampsport. Det er derfor en god idé at tjekke, om din sportsgren betegnes som farlig sport.
Hvis du har adrenalin i blodet og foretrækker farlig sport, vil anbefalingen være, at du på din ulykkesforsikring tilvælger dækning i forbindelse med farlig sport. Så er du dækket ind som ved andre sportsgrene og kan bestige det næste bjerg eller tage boksehandskerne på og være så tryg, som du nu en gang kan blive ved farlig sport.
I Spar Nord samarbejder vi med Privatsikring, der er et datterselskab af Alm. Brand Group. Det er Privatsikrings egne assurandører, der rådgiver og formidler skadesforsikringer på forsikringsmøder i banken. Det betyder at du kan ordne dine bankforretninger og forsikringer det samme sted. Her på siden, kan du læse mere om forsikringerne fra Privatsikring.
Kan vi hjælpe med noget?
Kontakt os helt uforpligtende, så vender vi tilbage hurtigst muligt. Vi er her for at rådgive.