Få styr på udgifter med Visa Spend Clarity 

Visa Spend Clarity 1600X1200

Mange virksomheder oplever i stigende grad et behov for at kunne håndtere deres medarbejderes udgifter på en mere fleksibel måde. Er du erhvervskunde i Spar Nord har du nu mulighed for at få adgang til Visa Spend Clarity. 

Med Visa Spend Clarity får din virksomhed adgang til en enkel og digital administration og styring af medarbejdernes udgifter i forbindelse med f.eks. rejser og repræsentation. Visa Spend Clarity giver virksomheden:  

  • Et system, der giver både medarbejdere og administratorer overblik.  
  • En brugervenlig app, som gør det nemt for medarbejderne at indlevere dokumentation for udgifter via mobilen.  
  • Et hurtigt weboverblik over forbrug på virksomhedens Visa Business-kort for administrator. 
  • Nem adgang til at ændre beløbsgrænser på de respektive kort.  

Som erhvervskunde i Spar Nord får du gratis adgang til systemet til og med 31. december 2025. 

Spar tid og bevar overblikket 

Er du administrator for virksomhedens udgifter, får du med Visa Spend Clarity en samlet webløsning, der giver et komplet overblik over forbrug og bilag på alle virksomhedens forskellige Visa Business-kort.  

Via løsningen kan administratoren også styre hvilke rettigheder, den enkelte medarbejder har til at bruge kortet i forskellige situationer. Det kan f.eks. være, at der skal være en beløbsgrænse, eller at kortet skal begrænses i forhold til, hvor det kan bruges. 

For medarbejderen er Visa Spend Clarity også nemt. Via en app indberetter medarbejderen sine udgifter og vedhæfter bilag digitalt. 

- For vores erhvervskunder i Spar Nord er Visa Spend Clarity en mulighed for at minimere den tid og den fejlmargen, der kan være ved at håndtere medarbejdernes udgifter i forbindelse med eksempelvis rejser, konferencer eller messer. Men det er også et supergodt værktøj til at håndtere medarbejdernes rettigheder på de kort, der er udstedt til dem, siger Bent Holkenberg, der er konsulent i Cash Management i Spar Nord. 

Han forventer, at bankens erhvervskunder og deres medarbejdere vil få stor gavn af systemet. 

Kontakt din rådgiver og få mere at vide 

Er du interesseret i at få mere at vide om, hvordan din virksomhed kommer i gang med Visa Spend Clarity, så kontakt din virksomheds erhvervsrådgiver i Spar Nord. 

Læs mere om Visa Spend Clarity her.

  

Publiceret d.
20. august 2024