- Nyheder
- Opbakning, hurtig svartid og personlig rådgivning fik Ultima K ApS til at skifte til Spar Nord
Opbakning, hurtig svartid og personlig rådgivning fik Ultima K ApS til at skifte til Spar Nord
Opbakning, hurtig svartid og personlig rådgivning fik Ultima K ApS til at skifte til Spar Nord
Ulrich Krabbenhøft, stifter og ejer af indretningsvirksomheden Ultima K ApS, var ked af de mange skiftende rådgivere, som han oplevede i sin tidligere erhvervsbank. Han valgte derfor at skifte til Spar Nord København, hvor han fra starten er blevet hørt og mødt med forståelse for Ultima K ApS og branchen generelt.
Efter mange år i møbelbranchen fik Ulrich Krabbenhøft i 2016 mod og lyst til at stå på egne ben med sine egne designs og ideer til, hvordan man kan indrette sig – både privat og offentligt. Ideen udmøntede sig i indretningsvirksomheden Ultima K ApS, som indretter, forhandler og producerer møbler til institutioner og erhvervslivet med fokus på kvalitet, funktionalitet og bæredygtighed.
– Jeg oplevede, at der var et behov for en leverandør, der både kan analyse kundens behov, indrette og evt. designe de produkter, som ikke er standardprodukter. At der er et team, som er med gennem hele processen, og som sørger for, at kunden føler sig hørt og godt behandlet, fortæller Ulrich og fortsætter:
– Det var blandt andet også noget af det, jeg faldt for ved Spar Nord. Her får jeg den service, man kan forvente af en professionel samarbejdspartner.
Føler sig hørt og set
I Ulrich og Ultima K ApS’ tidligere erhvervsbank fik han en ny rådgiver, hver gang han skulle bruge hjælp. Det var meget tidskrævende, og det var årsagen til, at han begyndte at kigge efter en ny bank.
– I Spar Nord oplever jeg, at der er en reel interesse for vores virksomhed og dens fremtid. Vi føler os hørt og set, og den personlige rådgivning er noget, vi vægter højt. Nu har vi en rigtig god og tæt relation til vores rådgiver, som kender os godt, og som altid svarer hurtigt tilbage. Han lytter og forstår vores forretning – det er utrolig vigtigt for os, fortæller Ulrich.
Herudover er Ulrich også glad for at have fået en lokal erhvervsbank, der er i nærheden, så han og hans rådgiver nemt kan mødes. Det har skabt et stærkt bånd mellem de to – så stærkt, at Ulrich nu også har valgt at flytte sit private bankengagement til Spar Nord.
– Det føltes ret naturligt, eftersom jeg oplever så god en behandling, og fordi den rådgiver, jeg har fået som sparringspartner, er utrolig lyttende og forstående, afslutter Ulrich.
Mangler du en nærværende og handlekraftig erhvervsbank, der tør at satse på og med dig?
Kontakt erhvervskundechef Mikkel Wesselhoff Huus, Spar Nord København, på 33 30 87 61 eller mwh@sparnord.dk, og hør, hvordan vi kan hjælpe dig og din virksomhed.